22. januar 2021
Redaktør N.P. Nielsens øjenvidneskildring af tyskernes indrykning på Torvet i Sorø.Privatfoto
Redaktør N.P. Nielsens øjenvidneskildring af tyskernes indrykning på Torvet i Sorø.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øjenvidneskildring af besættelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øjenvidneskildring af besættelsen
Sorø - 26. november 2020 kl. 05:34

SORØ: Historisk Forening for Vestsjællands nye årbog for 2020 kommer på gaden lørdag den 28. november.

I årbogen, der er nummer 107 i rækken, er der masser af stof fra hele foreningens virkeområde - også flere fra Sorø og omgn.

Foreningens formand Helge Torm bringer således nyt om besættelsen af Sorø den 9. april 1940. En hidtil overset øjenvidneskildring ved redaktør N.P. Nielsen, der fra sin redaktørstol i Venstre Folkeblads lokaler i Torvet 4 kunne overvære tyskernes indrykning på torvet.

I skildringen afslører N.P. Nielsen mange interessante detaljer, men væsentligst er vel nok oplysningen om, hvilken tysk officer der havde kommandoen! Befrielsen i maj 1945 skildres gennem avisomtale i samtiden.

Desuden påviser Torm, at Storgade 1, Sorø Akademis tidligere vaskeribygning, der er bygget op til Klosterporten i 1888-89, ikke som hidtil antaget skyldes den lokale arkitekt F.C.C. Hansen, men den kgl. bygningsinspektør J. D. Herholdt.

Gennem studier i bygningsinspektoratets arkiv på Rigsarkiv kan der nu fortælles nøje om Herholdts kamp med myndighederne for at få placeret den nye vaskeribygning dér, hvor den kom til at ligge. Også den skiftende bedømmelse af bygningen og skiftende brug bliver omtalt.

I anledning af Genforeningsjubilæet bringes en illustreret oversigt ved Flemming Bruun over alle genforeningssten i Sorø Amt, altså også dem i Sorø Kommune.

Oplevelser i landbruget omkring år 1900 i Sorøs omegn og derudover skildres igennem nogle ungdomserindringer ved Christian Jensen (1893-1982), der endte som landmand i Døjringe og Tersløse.

Årbogen, der er på 140 sider og velillustreret, koster 200 kr. i udsalg. Bogen kan købes hos Bog & Idé Sorø.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk