20. januar 2019
Det er dette areal i Sorø Kommunes nordlige ende - nær Sandlyng Mose - der netop er blevet fredet. Illustration: DN
Det er dette areal i Sorø Kommunes nordlige ende - nær Sandlyng Mose - der netop er blevet fredet. Illustration: DN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt stort areal i Åmosen fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt stort areal i Åmosen fredet
Sorø - 15. december 2018 kl. 15:09
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredningsnævnet har netop besluttet at frede yderligere et areal i tilknytning til det allerede fredede store Åmose-område. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Det drejer sig om et 23,6 hektar stort areal i nærheden af Sandlyng Mose.

Det er i dette område, at der skal ske en naturgenopretning, således at tidligere tiders højmose kan genskabes.

Formålet med fredningen er ifølge Fredningsnævnets kendelse, at bevare de kulturhistoriske værdier, som er knyttet til de tilbageværende dele af tørve- og søbundslagene i Kongemose og Sandlyng. At forbedre områdets landskabelige- og naturmæssige værdier og at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der findes i St. Åmose.

Det fredede areal skal udvikles til og bevares som et eng- og moseområde, og der må ikke dyrkes afgrøder, der kan forstyrre udsigten over moseområdet. Hvis det bliver nødvendigt at grave membraner ned for at opretholde den rette mose-fugtighed i området, kan det gøres.

Det ny-fredede areal ejes af Bodal Gods, der også tidligere har fået store områder af sit jordtilliggende fredet.

Det gav dengang godset en økonomisk erstatning på 7,7 mio. kr.

I denne omgang mener Bodal Gods, at en erstatning for den i landbrugssammenhæng forringeelse af jorden skal være i størrelsesordenen 3,5 mio. kr.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk