19. september 2019
Finn Larsen ser til, mens Hans Poulsen »krøller« bolden, der har forskellig vægt i hver side, forbi forhindringen »betjenten« i midten af banen og lægger den tæt på »grisen«. Poulsen er lidt mere end en habil bowls-spiller. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Finn Larsen ser til, mens Hans Poulsen »krøller« bolden, der har forskellig vægt i hver side, forbi forhindringen »betjenten« i midten af banen og lægger den tæt på »grisen«. Poulsen er lidt mere end en habil bowls-spiller. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye ansigter kom til nye udfordringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye ansigter kom til nye udfordringer
Sorø - 19. august 2019 kl. 11:26
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Alsted-Fjenneslev kunne deltagerne bl.a. prøve pickleball, kangoo jump og bowls. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Der var gang i den i Alsted-Fjenneslev Hallen, da Sorø Sportsråd søndag afviklede Sportens Dag. Desværre var det i år kun AFG&I, LBI, SOR IF, Sorø Tennisforening, Sorø Balletforening og Sorø Roklub, der var med i arrangementet, der egentlig gælder alle kommunens foreninger, men det får ikke Sorø Sportsråd til at kaste håndklædet i ringen.

- Nej, det er jeg overbevist om, at vi bliver ved med at holde, siger formanden, John Christoffersen.

- Meldingerne fra de deltagende foreninger er positive. De fleste steder er der kommet nye ansigter til, og det er præcis det, der er meningen.

I Alsted-Fjenneslev G&I er der heller ingen slinger i valsen.

- Det er en rigtig god måde, at vi kan få præsenteret vores tilbud på, siger Gitte Aamand fra AFG&I.

- Så, hvis ikke sportsrådet står bag et arrangement næste år, laver vi det selv i foreningsregi.

AFG&I så et par nye potentielle medlemmer til aktiviteterne kangoo jump og strong. Førstnævnte er aktivitet iført et par støvler med stærkt fjedrende »sål«, mens sidstnævnte er højtempo zumba.

- Det er fint, siger Gitte Aamand.

- Det eneste, der i dag undrer mig lidt, er, at vi ikke ser flere af områdets børnefamilier.

Der kom dog efterhånden flere børn, og ligesom det gjaldt for de voksne, kunne de møde en del af klubbens øvrige medlemmer og straks fornemme et positivt miljø og et godt fællesskab.

- Og det er absolut også et af formålene med Sportens Dag, siger John Christoffersen.

- Vi har i Sorø Kommune attraktive foreninger, der har masser at byde på - både når det handler om idræt, og når det handler om det sociale liv i stærke fællesskaber.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk