9. maj 2021
Det første folkemøde blev afholdt i 2019 på plænen ved Sorø Akademi. 2020-folkemødet blev aflyst på grund af coronapandemien. Foto: Peter Andersen
Det første folkemøde blev afholdt i 2019 på plænen ved Sorø Akademi. 2020-folkemødet blev aflyst på grund af coronapandemien. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kurs: Valgkamp får lov at fylde på folkemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kurs: Valgkamp får lov at fylde på folkemøde
Sorø - 05. maj 2021 kl. 06:51
Af Martin Pedersen

Trods coronarestriktioner har Sorø Kommune nu besluttet at genoptage planlægningen af et folkemøde lørdag den 18. september.

Efter planen skal det foregå på Store Plads ved Sorø Akademi mellem klokken 11 og 16, og det bliver kommunens andet folkemøde.

Første gang var i 2019, mens 2020-udgaven blev aflyst af coronapandemien.

Den kommunale forvaltning havde egentlig lagt op til, at partiforeninger ikke måtte booke en stand på folkemødet.

»... da formålet er at afholde en folkefest og fejre fællesskabet, ikke at afholde valgdebatter«, skriver forvaltningen med henvisning til kommunalvalget i november.

Men på det seneste møde i kommunalbestyrelsen var politikerne enige om, at der skal skiftes kurs, så partier og valgkamp godt må være en del af det kommende folkemøde.

- Hvis det bliver til noget, kommer det her folkemøde til at foregå to måneder før et kommunalvalg, og derfor kommer det til at virke udemokratisk ikke at åbne op for partiforeninger, sagde Linda Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

- Det kunne være sjovt for folk at gå rundt og møde partierne, sagde Niels Aalbæk Jensen fra Frigængerne.

- En folkefest bliver en folkefest på mange forskellige parametre, og dem, der ikke gider møde de politiske partier, de vader sgu nok bare udenom, sagde Bo Mouritzen fra Enhedslisten.

Nu har forvaltningen fået til opgave at komme med et nyt oplæg til et folkemøde-arrangement, der også omfatter politisk indhold. Det nye oplæg vil også blive præsenteret for politikerne, når det er klart.

Sorø Kommune forventer at kunne afholde to inspirationsmøder for folk, der ønsker at deltage aktivt på folkemødet, ét før sommerferien og ét efter.

I 2020-budgettet afsatte politikerne en million kroner i både 2020 og 2021 som en »visionsmillion« til at sætte skub i kommunens visionsarbejde. Fra den pulje blev det aflyste folkemøde tildelt 206.000 kroner.

Gennemførelsen af årets folkemøde kræver, at politikerne igen i år finder penge til arrangementet via visionsmillionen. Det bliver afgjort på møder i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen senere i maj.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk