17. februar 2020
Nye rygestop-kurser tager nu sin begyndelse i Sorø. Foto: Thea Kristensen
Nye rygestop-kurser tager nu sin begyndelse i Sorø. Foto: Thea Kristensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny kommunal indsats mod smøgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny kommunal indsats mod smøgerne
Sorø - 20. januar 2020 kl. 21:54
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ikke mindst fra politisk hold drømmer man om, at danskerne kan blive røgfri, og derfor er det et områder, der sættes en del resurser af til. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Sorø Sundhedscenter er nu klar til at sætte et nyt rygestop-hold i gang ud fra troen på, at der går en del mennesker, som er interesserede i at lægge smøgerne på hylden - og som også er i stand til det, hvis de får en hjælpende hånd.

Det er Sorø Apotek, der står for kurset, der tager sin begyndelse i uge 5.

- Skal man stoppe med at ryge, viser mange undersøgelser, at den højeste succesrate forekommer, når et rygestopprojekt sker i fællesskab med andre, der har den samme drøm om at blive røgfri, siger sundhedskonsulent Trine Kirk Vindfeldt.

- Alle erfaringer viser, at de fællesskaber, der opstår på et kursusforløb, styrker den enkeltes motivation og tillid til sig selv, og det får automatisk en afsmittende positiv effekt på de andre i en gruppe. Er man ikke til grupper og fællesskaber, er der også god succesrate på at få et individuelt rådgivningsforløb, hvor en erfaren rygestoprådgiver vil hjælpe dig igennem et rygestop.

Afhængighed af tobak betragtes som en behandlingskrævende tilstand, og der eksisterer i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, der kan understøtte et rygestop.

- Undersøgelser viser, at en kombination af rygestopmedicin og rådgivning er en succesfuld metode, til at få personer, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen, til at gennemføre og fastholde et rygestop, siger Trine Kirk Vindfeldt.

Under et rygestopforløb arbejdes der med redskaber og ideer til, hvordan man kan bryde rygevaner, holde fast i nye gode røgfrie rutiner og tackle rygetrangen.

Sorø Sundhedscenter tilbyder løbende optag på individuelle rygestopforløb. Ønsker man at deltage i sådan et forløb, kan man kontakte Sorø Sundhedscenter på telefon 57 87 71 40 eller mailen sundhedscenter@soroe.dk.

Ønsker man at tilmelde sig et rygestopkursus på Sorø Apotek med start i uge 5 kan man tilmelde sig på telefon 57830012.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk