18. september 2018
Jørgen Larsen er ny formand for Venstre i Sorø. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Jørgen Larsen er ny formand for Venstre i Sorø. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand for Venstre-forening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand for Venstre-forening
Sorø - 27. februar 2018 kl. 14:13
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstres partiforening i Sorø kommune har fået ny formand. Jørgen Larsen, der er tidligere byrådsmedlem og formand for kultur- og fritidsudvalget, blev valgt som formand i et år frem. Det skete på partiforeningens generalforsamling mandag aften, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Jørgen Larsen overtager formandsskabet efter Ninna Wiese Pedersen, der har været partiforeningens formand gennem de seneste fire år.

Hun ser Jørgen Larsens erfaring som en styrke i rollen som formand.

- Jørgen har erfaring, og han har det netværk, der skal til. Han har også tiden til det, eftersom han ikke blev genvalgt til byrådet - og han har også lysten til det, siger Ninna Wiese Pedersen.

Der var kampvalg til formandsposten. Ud over Jørgen Larsen stillede også Kim Erikstrup og Henrik Vester op som kandidater til posten.

Jørgen Larsen fik et flertal af stemmerne ved første afstemning.

Der var 25 stemmeberettigede til generalforsamlingen. 13 af stemmerne gik til Jørgen Larsen, mens Henrik Vester fik ni stemmer og Kim Erikstrup tre stemmer.

Det kom dog ikke som nogen overraskelse, at der skulle vælges en ny formand på generalforsamlingen, fortæller Ninna Wiese Pedersen.

- Det er jo mit eget valg. Så det har jeg det godt med. Inden kommunalvalget (21. november 2017, red.) havde jeg besluttet mig for, at jeg ville stoppe som formand efter valget. Så beslutningen er taget for lang tid siden. Jeg synes, der skal nye kræfter til. Der skal ske noget nyt i Venstre, og jeg tror, det er bedre med en ny formand. Men hvad en ny formand vil lave af ændringer, det må han selv bestemme, siger Ninna Wiese Pedersen, der stadig er medlem af Venstre og bakker fuldt ud op om partiforeningen.

På generalforsamlingen var der også opbakning til et forslag om at gøre partiforeningens bestyrelse mindre.

Hidtil har der været 17 medlemmer af bestyrelsen. Fremover vil bestyrelsen have 11 medlemmer.

Indskrumpningen af bestyrelsen vil strække sig over to år, i takt med at de enkelte bestyrelsesmedlemmer kommer på valg.

På generalforsamlingen mandag aften skulle otte bestyrelsesmedlemmer oprindeligt have været på valg.

Men der blev kun valgt fem bestyrelsesmedlemmer, og på den måde kunne man stryge de første tre pladser i bestyrelsen.

Det samme vil ske på generalforsamlingen om et år, så bestyrelsen derefter består af 10 medlemmer og en formand.

- Jeg har arbejdet for en mindre bestyrelse i et par år, for jeg synes, der er mange punkter, hvor det kan være tungt at arbejde med en stor bestyrelse, siger Ninna Wiese Pedersen.

Der var genvalg til de fem bestyrelsesmedlemmer Kasper Emde Nygaard, Joachim Clausen, Kim Erikstrup, Hans Jensen og Lone Grunnet-Lauridsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jørgen Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk