1. oktober 2020
70 kilometerstenen på Ringstedvej var der oprindelig en trefløjet hæk om. Foto: Vibeke Meister Beltoft
gallery icon

Se billedserie

70 kilometerstenen på Ringstedvej var der oprindelig en trefløjet hæk om. Foto: Vibeke Meister Beltoft
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er Sorøs kilometersten og milesten blevet vasket og malet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er Sorøs kilometersten og milesten blevet vasket og malet
Sorø - 07. august 2020 kl. 18:57

Syv ildsjæle er nu færdige med renoveringen af mile- og kilometersten i Sorø.

Det er et spændende stykke kulturhistorie, som syv ildsjæle har været med til at gøre synlig.

- Efter aftale med Sorø Kommune var vi syv ildsjæle, der i 2019 gik i gang med at vaske, skure og skrubbe nogle mile- og kilometersten langs vejene i Sorø Kommune. I alt fem milesten og to kilometersten, fortæller Vibeke Meister Beltoft, der er en af de syv.

- Den ene kilometersten, som står på Sorø Torv, er en såkaldt 0-sten. Den anden er 70 kilometerstenen, der står på Ringstedvej. Begge stene er tegnet af arkitekt, designer med mere, P.V. Jensen-Klint, måske bedre kendt som arkitekten bag Grundtvigskirken.

Oprindelig med hæk

- Teksten på kilometerstenene var i mange år malet med rød maling, som fremhævede stenens behugning. Tidens tand havde imidlertid slidt på malingen og efter behandlingen i 2019 blev teksten i 2020 igen malet op, fortsætter Vibeke Meister Beltoft.

- Oprindelig var der en trefløjet hæk rundt om stenen, ligesom omkring 80 kilometerstenen, der står ved landevejen i Slagelse Kommune. Her er der oven i købet en bænk foran stenen. På gamle luftfoto kan man se, at der også har været en hæk omkring 70 kilometerstenen. Jeg ville ønske, at Sorø Kommune havde ressourcer til igen at plante og passe en hæk omkring denne sten. Lige som der mangler en hæk omkring nogle af milestenene.

Mange forskellige sten

Vibeke Meister Beltoft forklarer videre, at på Rådhuspladsen i København, hvor den gamle Vesterport stod, står der en 0-sten af samme type som den, der står på Sorø Torv. De 70 kilometer har udgangspunkt herfra. For hver 10 kilometer blev der sat en sten udformet på samme måde som 70 kilometerstenen. For hver kilometer blev der sat en mindre sten, og for hver 200 m blev der sat en såkaldt "loppesten", der var endnu mindre. På Sorø Museum står der på gårdspladsen sådanne sten.

- Det er i alt fem sten for hver kilometer - et kæmpe arbejde for vejmanden, understreger Vibeke Meister Beltoft.

- Fra København til Korsør er der 106 km, så kan man selv regne ud, hvor mange sten der blev sat langs den gamle hovedlandevej.

0-stenen på Sorø Torv blev sat i 1913, mens stenen på Rådhuspladsen i København først blev sat omkring 1920.

"Præster" kom til

- Anledningen til opsætning af 0-sten og kilometersten var, at Danmark i 1875 havde underskrevet meterkonventionen i Paris. Men der gik nogle år, før meteren blev indført i Danmark - det skete først i 1912, fortæller Vibeke Meister Beltoft.

- Det gik imidlertid ud over milestenene. Nogle steder blev de fjernet, indtil Nationalmuseet råbte vagt i gevær og fik stoppet, at de blev fjernet. I dag er stenene fredet. Det er formentlig af hensyn til trafiksikkerheden, at næsten alle kilometersten blev fjernet. De blev imidlertid erstattet af kantpæle af hvid plastik - også kaldet præster, fordi "de viser vejen", og de slår ikke så hårdt. Kantpælene står for hver 100 meter i begge sider af de større veje.

Der mangler en

- Men der mangler en milesten i Sorø Kommune, nemlig 9¼ milestenen, fortsætter hun.

- Den må have stået der, hvor 70 kilometerstenen nu står. 1 mil er lig med 7532,48 meter - og 7532,48 x 9,25 giver 69,68 kilometer.

- Når nu alle de andre milesten stadig står på deres pladser, hvor er 9¼ milestenen så blevet af? Jeg har læst, at man i nogle landsdele bare gravede et hul ved siden af en sten og væltede den ned i hullet, hvis den stod i vejen eller ikke blev brugt, så var den jo væk, men tung har den været. Den manglende sten var af samme type som 8 3/4 milestenen. Denne sten er også blevet malet op, fortæller Vibeke Meister Beltoft.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk