12. december 2018
Gårdnissen hjælper karlene med at fodre heste. Tegning: Erik Petri
Gårdnissen hjælper karlene med at fodre heste. Tegning: Erik Petri
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nisser - som de også kan være

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nisser - som de også kan være
Sorø - 20. november 2018 kl. 14:59
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I vore dage er nisser noget, man pynter op med eller ser i en julekalender. Men sådan har det ikke altid været.

Det kan man blive meget klogere på i Sorø Museums juleudstilling, der åbner 25. november og kan ses frem til 20. december. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Dengang man sådan for alvor troede på nisser, var nissen en værdifuld hjælper, som man ikke skulle komme på tværs. For så blev nissen en hævner.

Således var der ingen gård, hvor alt trivedes, uden at den havde sin nisse. Især var det godt for pigerne i køkkenet og karlene i stalden, at nissen var dem venligt stemt, for så kunne de nemlig gå tidligt i seng og alligevel være sikre på, at alt var ordnet og klar til næste morgen.

Nissen bar vand og fejede køkkengulvet for pigerne og striglede hestene i stalden for karlen. Til gengæld straffede han også for den uorden, som var begået.

Nisser og nisselignende væsner har været omtalt og dyrket fra Indien til Island gennem de sidste mange tusinde år. Lige indtil for ca. 150 år siden, da den moderne videnskab og storbymennesket gjorde nissen til en børnevenlig julenisse i december måned.

Museets udstilling vil fortælle om den ægte nisse, altså ham uden kone og børn. Nissen, som bringer velstand og hjælper - og hævner sig, hvis han ikke behandles ordentligt og med den rette respekt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk