22. juli 2018
Fra venstre er det Kaj Pedersen, Peter Pedersen og Peter Hansen. De tre nye ejere kunne se potentialet i Mølbro, som de forventer vil vækste i de kommende år. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Kaj Pedersen, Peter Pedersen og Peter Hansen. De tre nye ejere kunne se potentialet i Mølbro, som de forventer vil vækste i de kommende år. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mølbro er klar til vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mølbro er klar til vækst
Sorø - 07. juli 2018 kl. 12:29
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var lidt af en mavepuster for det lokale erhvervsliv, da Mølbro i Vester Broby ved Sorø kastede håndklædet i ringen først på året og måtte erklære sig konkurs. Møller-familiens 70 år gamle virksomhed havde godt nok ordrebøgerne fyldt, men Mølbro var tynget af en relativt stor gæld og manglede også likviditet til at klare dagen og vejen. Konkursen førte til, at tre jyske erhvervsfolk med tilsammen omkring 150 års erfaring i landbrugsbranchen slog sig sammen og gav det bud, der af kurator blev valgt.

- Vi kunne sagtens se potentialet i Mølbro, siger Peter Pedersen, der har sin erfaring fra Agrometer A/S i Grindsted, og Kaj Pedersen fra Dal-Bo A/S i Randbøldal føjer til:

Kaj Pedersen, der nu er bestyrelsesformand, var endda på en ferierejse, da Peter Hansen fra Thyregod A/S og Peter Pedersen fostrede idéen om, at de tre skulle overtage Mølbro. Peter Hansen er nu direktør, mens Peter Pedersen er salgsdirektør.

- Helt afgørende for, at det her kunne lykkes, var, at vi kom hurtigt i gang, og at vi kunne beholde medarbejderne, siger Peter Hansen.

Og fremtiden ser lys ud:
Ordrebogen er fyldt, og det er den året ud.

- Når man overtager en virksomhed på den her måde, handler det naturligvis først og fremmest om at få fodfæste igen, at genskabe tilliden i markedet og blandt medarbejderne og i det hele taget at få tingene til at fungere, siger Peter Hansen.

- Derfor har vi ikke fra start lagt en vækst-strategi, men vi tror fuldt og fast på det her, og målet er, at Mølbro skal vokse. Der er eksempelvis en del europæiske markeder, hvor vi ikke er i dag, siger han til DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk