18. september 2021
11SOR PC 90-Ã¥rige Benni.Benni Nordberg-Hansen er tidligere præst i Klosterkirken i Sorø. Han fylder 90 Ã¥r den 13. juli. ¬ Foto: Per Christensen
11SOR PC 90-Ã¥rige Benni.Benni Nordberg-Hansen er tidligere præst i Klosterkirken i Sorø. Han fylder 90 Ã¥r den 13. juli. ¬ Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: Et mildt og betænksomt menneske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: Et mildt og betænksomt menneske
Sorø - 05. august 2021 kl. 15:57
Af Margit Schelde, formand for Sorø Sogns Menighedsråd

Om Sorø sogns tidligere kirkebogsførende sognepræst, Carl Benni Nordberg-Hansen.

Som medlem af Sorø sogns menighedsråd 1978 lærte jeg Benni Nordberg, som han blev kaldt i daglig tale, at kende. Det første indtryk er en stille og rolig mand, et tænksomt menneske, der mødte sine medmennesker med respekt og ikke mindst venlighed.

Benni Nordbergs tilgang til menighedsrådets opgaver var altid på hans stille og rolige måde at finde løsninger. At bruge de muligheder der er for at løse opgaverne. Det gav sig udtryk på en meget praktisk opgaveløsning. Alle i menighedsrådet var enige i, at det kristne budskab starter med vore børn. I dag ville nogen have kaldt det minikonfirmand undervisning. Arbejdet blev kaldt julegavesløjd, vores "børnearbejde".

Den praktiske opgaveløsning blev at præsteparret Inger og Benni Nordberg i månederne op til jul åbnede præsteboligen, deres hjem for julegavesløjd. Fredag eftermiddag blev stuerne ryddet til side, og boligen blev indtaget af glade og forventningsfulde børn, der skulle lave gaver til deres familie. De blev rigtig godt hjulpet af »nonnerne«, meget dygtigt ledet af Else Lendal. Benni Nordberg sad midt i blandt børnene og læste og fortalte bibelhistorien, han øvede ligeledes den kommende julehøjtids salmer og sange med børnene.

Ved den lejlighed blev min mand, Christian Schelde, også involveret i børnearbejdet. Benni Nordberg ville meget gerne, at børnene kunne få lov til at røre ved figurerne i "julekrybben". De var lavet af gips og derfor sarte. Den praktiske løsning, min mand blev sat i et hjørne i stuen og snittede Marie og Josef og Jesus barnet samt de tre vise mænd. Enebærtræ-figurerne kunne tåle at blive rørt ved uden fare for at gå i stykker. Indtil sognegården stod færdigbygget i 1985, blev Inger og Benni Nordbergs stuer forvandlet, som en tornado havde været igennem, de 2½ måned før jul hver fredag.

Menighedsrådet har grund til at takke for gode 20 år.

Ære være Benni Nordbergs minde. I taknemmelighed over at have mødt en præst, en god prædikant, et mildt og venligt omtænksomt og betænksomt menneske, der på sin rolige måde forsøgte at yde sine medmennesker sjælesorg. Vore tanker går først til dig, Inger Nordberg-Hansen, med en stor og varm tak for din aldrig svigtende indsats for sognebørnene og skolebørnene.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk