7. marts 2021
Michael Pihl har i de fire år i byrådet også oplevet den lokale presse som politisk modstander, ligesom det har været hans oplevelse, at den lokale presse ofte har optrådt med en politisk dagsorden. Foto: Jens Wollesen
Michael Pihl har i de fire år i byrådet også oplevet den lokale presse som politisk modstander, ligesom det har været hans oplevelse, at den lokale presse ofte har optrådt med en politisk dagsorden. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Michael Pihl kommer ikke til at savne arbejdet i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Pihl kommer ikke til at savne arbejdet i byrådet
Sorø - 21. december 2017 kl. 05:50
Af Bjarne Stenbæk

- Men jeg har været glad for at repræsentere Dansk Folkeparti i det lokalpolitiske arbejde, siger Michael Pihl til DAGBLADET og Sjællandske.

Michael Pihl har siddet i byrådet for DF i de seneste fire år. Efter en periode som »grå eminence« valgte han selv at træde frem i forreste linje forud for valget i 2013.

- Det har jeg ikke fortrudt. Jeg synes, det har været interessant at repræsentere DF i det lokalpolitiske arbejde, understreger han.

- Men byrådsarbejdet tager meget tid. Det vidste jeg godt, men når der så kommer flere opgaver til på jobbet, og du hører dine børn sige: Vi ser dig jo aldrig - så er det på tide at sadle om. Jeg vil gerne nyde samværet med mine børn, før det er for sent.

Michael Pihl, der er lektor på Sorø Akademi og derudover forsker i og udgiver bøger om emner fra middelalderen, erkender også, at han har en frustration over, at DF står relativt alene.

- Vi står ret alene i kampen mod den folkevandring, vi ser ske mod den vestlige verden og ikke mindst Danmark samt de katastrofale følger, det vil få for vores land og vores kultur, siger han.

Hvad er du mest glad for at have været med til at gennemføre?

- Jeg er glad for at have været med til at indføre en arbejdsklausul i udbudspolitikken. Det betyder, at vi i dag har en troværdig politik, der effektivt sætter ind mod social dumping. Jeg håber, at den politik fastholdes og udbygges. Jeg er også glad for, at vi fik frisklavet daglig kost tilbage på plejecentrene, og at vi fik skabt sundhedscentret, ligesom jeg med glæde ser tilbage på vores gode samarbejde med V og K, og at vi sammen fik genoprettet økonomien.

Hvilken sag ærgrer dig mest?
- Det ærgrer mig, at vi ikke fik vedtaget et afsnit om en begrænset tilstrømning udefra, da vi i 2014 skulle indføre en integrationspolitik. For en vellykket integration er det ikke ligegyldigt, om der kommer 30 eller 3.000 - men det synspunkt stod vi af for mig uforståelige årsager alene med. Socialdemokraternes ledelse på landsplan har ændret holdning til det spørgsmål - men det er ikke slået igennem lokalt.

Nævn en politisk modstander, du har særlig respekt for - og hvorfor?

- Jeg synes, Johannes Lumholt udviste civil courage, da han sprang fra K til Nye Borgerlige og tog ansvar for sin familie - sine børn og børnebørn. Han fulgte sin samvittighed i stedet for at følge sin umiddelbare lokalpolitiske karriere. På den anden fløj har jeg haft et godt samarbejde med Preben Lund. Han er en god, gammeldags socialdemokrat, som der ikke er så mange af mere, og vi har bl.a. kunnet mødes om arbejdsmarkedspolitikken.

Hvad kommer du til at savne mest?

- Helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at savne byrådsarbejdet. Især alle møderne er jeg tilfreds med at slippe for. Jeg har fået mere at lave på mit job, og jeg glæder mig til at kunne bruge mere tid på min familie og min store interesse: Middelalderen.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk