15. november 2018
Der har været mange markbrande i Sorø Kommune, men ingen af de helt store. Blandt andet fordi landmændene selv har været gode til at pøse vand på, indtil brandvæsenet nåede frem. Foto: Peter Andersen
Der har været mange markbrande i Sorø Kommune, men ingen af de helt store. Blandt andet fordi landmændene selv har været gode til at pøse vand på, indtil brandvæsenet nåede frem. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Markbrande: Landmænd begrænser skaderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Markbrande: Landmænd begrænser skaderne
Sorø - 27. juli 2018 kl. 18:03
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gennem de seneste uger har brandvæsenet i Sorø stort set rykket ud til markbrande eller andre naturbrande hver eneste dag.

arrow Læs også: Så travlt havde brandvæsnet i sommer

Torsdag blev ingen undtagelse. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Om formiddagen var der bud efter brandsprøjterne to gange med få minutters mellemrum.

Først til Højholmvej, hvor høstarbejdet havde sat gang i en markbrand. Landmanden havde dog nået at begrænse skaderne, så der var kun tale om et stykke på fire gange seks meter, som brandfolkene fik slukket helt.

Bare tre minutter efter første alarm, gik alarm nummer to. Denne gang til Tangagervej, hvor der var ild i resterne af et gammelt sankthansbål. Det blev hurtigt slukket.

Kl. 16.32 var den gal igen. Brandvæsenet blev kaldt til Ostrupvej nær Stenlille, hvor høstarbejdet havde sat gang i en markbrand. Ca. to hektar nåede at brænde.

Blot to timer senere måtte brandvæsenet afsted til samme adresse igen på grund af markbrand.

- Men landmanden havde kørt en marksprøjte fyldt med vand ud på marken og havde stort set selv kontrol over branden, da vi nåede frem, siger Svend Urban, Vestsjællands Brandvæsen i Sorø, til Dagbladet og Sjællandske.

Brandfolkene blev dog stående og observerede, da landmanden satte gang i mejetærskeren igen, og hurtigt kunne de konstatere, at der i mejetærskerens spor lå gløder og ulmede:

- Det var mejetærskeren, det var galt med, siger Svend Urban.

Forinden den andentur havde brandvæsenet også været et smut til Slaglillevej, hvor der var ild i en mejetærsker. Her havde landmanden selv haft gang i en pulverslukker, så brandvæsnet kunne nøjes med efterslukning:

- Generelt vil jeg sige, at landmændene er blevet gode til at gardere sig med marksprøjter fyldt med vand. Det er en stor hjælp. Vi har her i kommunen været forskået for de store brande, siger Svend Urban.

Og han håber, at det kan fortsætte på den måde:

- Der er allerede høstet rigtigt meget. Der er vel ikke to sammenhængende uhøstede marker derude, så det giver troen på, at vi kan slippe igennem uden de meget ødelæggende markbrande, siger Svend Urban.

arrow Regn slukker bål-forbud
14. august 2018 kl. 10:54 Opdateret: kl. 10:54
arrow Naturbrand hurtigt slukket
06. august 2018 kl. 14:41 Opdateret: kl. 14:04
arrow Mange markbrande
25. juli 2018 kl. 20:00 Opdateret: kl. 20:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk