11. december 2018
Dianalund Borgerforening tog initiativet til legepladsen i Byparken. Billedet er fra december 2011. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Dianalund Borgerforening tog initiativet til legepladsen i Byparken. Billedet er fra december 2011. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange aktive borgere har kæmpet for gode legepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange aktive borgere har kæmpet for gode legepladser
Sorø - 05. december 2018 kl. 08:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børne- og Ungeudvalget under Dianalund Udviklingsråd har været gode til at skaffe penge til at bygge nye og store legeplads-arealer i Dianalund. Byggeriet er i gang lige nu, og hele området »På banen« bag det gamle rådhus på Sømosevej ventes færdigt til foråret 2019.

Men udvalget har ikke været de eneste aktive borgere, der gennem tiden har kæmpet for gode legepladser i byen.

Det fortæller arkivleder Jørgen Mogensen fra lokalarkivet i Dianalund til DAGBLADET og Sjællandske.

- Da Dianalund Centret i midten af 1980'erne var udbygget, etablerede centret en legeplads for mindre børn ved siden af parkeringspladsen. Den er der til dels stadig, fortæller Jørgen Mogensen.

Omkring 1990 havde Fritidsnævnet held til at afsætte penge på det kommunale budget til legepladser. Der var dog for få penge afsat og kun en legeplads ved Niløse skole blev bygget - på initiativ af forældrene, beretter arkivlederen.

I 1993 blev Dianalund Skatepark indviet på Holbergskolen.

Nogle teenagedrenge havde lavet en interesseklub og med kommunale midler fik de lavet en række skateboardramper, der først stod på Holbergskolen, men senere kom til at stå på det grønne areal mellem Ventemøllegården og Borgerhuset.

I 1999 ville Idrætsforeningen opføre en forhindringsbane på det trekantede jordstykke ved tennisbanerne. Underlaget skulle være et 25 cm tykt gruslag, som vejvæsenet ville sørge for, og kommunen ville stå for tilsynet.

- Idrætsforeningen ville selv betale 55.000 kr. Alt gled glat igennem det kommunale system, selvom Tennisklubben i en såkaldt nabohøring var imod, da de mente, at støj fra banen kunne genere tennisspillerne. Men kommunen ignorerede denne protest, fortæller Jørgen Mogensen.

Banen blev etableret og stod der i mange år, og de sidste rester blev først taget ned i forbindelse med den nye bane, der blev etableret her i 2018.

I forbindelse med Dianalunds 110-års jubilæum i 2011 blev der bygget en legeplads i Byparken. Initiativet kom fra Borgerforeningen, men projektet var betalt af kommunen.

Den legeplads blev et par år senere udvidet, så også småbørn kunne lege her. Legeplads står her endnu.

Jørgen Mogensen har fulgt alle de lokale projekter, men er dog mest imponeret over det, som er i gang bag Dianalund Borgerhus i disse måneder.

- Alle disse tiltag gennem tiden blegner en kende i forhold til det, der er ved at ske nu, mener han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk