18. oktober 2021
Jim Lyngvild kom med både ris og ros til Sorø, da han var indbudt til Folkemødet for at svinge den kulturelle krabask over Sorø by og kommune. Her ses han som nummer to fra venstre  sammen med fra Marianne Karlberg, Malene Frandsen, Laila Bregner Carlsen og moderator Michael von Bülow. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Jim Lyngvild kom med både ris og ros til Sorø, da han var indbudt til Folkemødet for at svinge den kulturelle krabask over Sorø by og kommune. Her ses han som nummer to fra venstre sammen med fra Marianne Karlberg, Malene Frandsen, Laila Bregner Carlsen og moderator Michael von Bülow. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngvild: Sorø skider på sine kulturhistoriske værdier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lyngvild: Sorø skider på sine kulturhistoriske værdier

Kulturen fylder nærmest ingenting på det kommunale budget, men alligevel var det kulturen, der var stor fokus på ved Folkemødet 2021.

Sorø - 20. september 2021 kl. 05:00
Af Bjarne Stenbæk
arrow Læs også: Folkemødet: Bymidte i forandring - vi skal turde at tænke nyt

Den helt afgørende konklusion på Folkemødet 2021 var, at det er kulturen og kulturhistorien, der skal bære Sorø og Sorø Kommune ind i fremtiden. Det kan man på ingen måde aflæse i de kommunale budgetter, hvor Sorø Kommune i høj grad lever af frivillige ildsjæle samt af den kultur og natur, kommunen har fået foræret, og i øvrigt har et kulturbudget, der ligger helt i bund blandt landets 98 kommuner.

Det irriterede ikke mindst Jim Lyngvild, der var inviteret til Folkemødet for at give både indspark og spark bagi. Det levede han fint op til.

- Sorø skider på sin kulturhistorie, sagde han blandt andet.

- I har Hviderne - Danmarks på den tid mægtigste familie med Skjalm Hvide, Absalon og Esbern Snare. I har Holberg og Ingemann - selv om det ikke lige er Ingemann, der interesserer mig - men der er ingen, der ved det. I har et fantastisk kunstmuseum og et historisk museum. Der er ikke engang skilte til det. Når jeg drejer fra motorvejen ind til Sorø, skal jeg køre to kilometer, før jeg overhovedet finder ud af, at der er en by. Hvorfor står der ikke en statue af Holberg?

Fortæl historien

I de to kulturpaneler, hvor Anna Krogh, kunstmuseet, erhvervschef Laila Carlsen, Malene Frandsen fra Oplevelsesøkonomisk Netværk, musikagent Marianne Karlberg, folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget Bo Christensen, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Bettina Jensen, bibliotekets leder Mia Sørup samt forfatter og foredragsholder Erik Lindsø havde plads, var der enighed om, at Sorø Kommune skal satse på de ting, der knytter sig til lokalområdet, og dem er der i øvrigt rigeligt af på egnen. Vigtigt er det også, at de gode historier fortælles. Både om fortiden og nutiden.

Udover det nævnte er der blandt andet mange forfatter og mange malere, hvilket fik Lyngvild til at foreslå både et litteraturmuseum og Sorø som »Malernes By« - ligesom Skælskør har taget keramikken til sig.

Og vigtigt er det, at både kommune, kulturliv og erhvervsliv bakker hinanden op. Det blev konstateret, at i Sorø Kommune er man generelt for dårlig til at koordinere og støtte op med andre arrangementer, hvis for eksempel kunstmuseet har en udstilling. Svært er det også, at få arrangører til at melde arrangementer ind på eksempelvis KultuNaut, så alle ved, at arrangementerne er der.

Livsduelig

(Børne)bibliotekernes vigtige rolle blev også berørt, ligesom projekter som kulturkaptajner og orkestermester skal kunne gennemføres - også efter ophør at statslige projektmidler.

- Min datter var kulturkaptajn, og hun var stolt, fortalte Erik Lindsø.

- Hun vidste ikke rigtigt, hvad det gik ud på, men hun fortalte, at de havde været sammen med nogle sære mennesker, der havde givet dem en fantastisk oplevelse.

Selv drengene kunne efter de møder få lyst til at gå i skole.

- Mennesket er det eneste væsen på jorden, der ikke lod sig føde som et dyr, fortsatte Lindsø.

- Dyr ved, hvad de skal. Det ved vi mennesker ikke. Derfor er det vigtigt, at vi lærer vores børn at være livsduelige. Børn skal se muligheder, ikke umuligheder. Jeg taler jævnligt med unge, der kommer med det ene 12-tal efter det andet, men de føler sig ikke værdige til at leve det her liv. Værdig relaterer til værdi. Hvad har værdi for mig? Det er i og for sig vigtigere end både cykelstier og omfartsveje, men der investeres ikke i det.

arrow Video og billeder: Folkemødet blev en folkesucces
18. september 2021 kl. 18:01 Opdateret: kl. 18:01
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk