24. oktober 2019
Det så ellers godt ud tidligere på dagen, men stemmeprocenten i Sorø Kommune faldt fra 86,12 i 2015 til 83,8. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Det så ellers godt ud tidligere på dagen, men stemmeprocenten i Sorø Kommune faldt fra 86,12 i 2015 til 83,8. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luften gik ud af folketingsvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luften gik ud af folketingsvalget
Sorø - 05. juni 2019 kl. 20:53
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Kommune måtte notere et fald i stemmeprocent i forhold til 2015. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Om det var det gode vejr, masser af andre arrangementer eller andre årsager, kan der kun gisnes om, men et faktum er det, at stemmeprocenten i Sorø Kommune faldt ved dette folketingsvalg.

I 2015 satte 86,12 procent af de stemmeberettigede et kryds på valgdagen. Denne gang måtte det kort efter lukningen af valgstederne konstateres, at stemmeprocenten ikke nåede højere end 83,8. Det er vel faktisk stadig et højt antal stemmer, men altså ikke så godt som for fire år siden.

- Jeg kan ikke pege på en konkret årsag bortset fra det gode vejr, siger borgmester Gert Jørgensen (K).

- Det startede ellers rigtig lovende, men i løbet af eftermiddagen fusede det altså lidt ud.

61,7 pct. havde stemt kl. 16, mens stemmeprocenten kl. 12 var 35,4. Stemmestederne åbnede denne gang kl. 8.00 mod tidligere kl. 9.00, så der var oven i købet en time mere at stemme i.

Det er på samtlige valgsteder, der kunne noteres en tilbagegang.

I Alsted-Fjenneslev faldt stemmeprocenten fra 87,96 i 2015 til 83,3 denne gang. Lavest var valgdeltagelsen i Ruds Vedby, hvor kun 78,8 pct. stemte - i 2015 gik 82,98 pct. i stemmeboksen. Og et relativt stort fald kunne også noteres i Dianalund, hvor 80,4 pct. stemte mod 83,11 pct. i 2015.

Frederiksberg toppede ligesom i 2015, men hvor 90,98 pct. stemte i dengang, var det »kun« 88,7 pct., der satte kryds denne gang. Stenlille faldt fra 85,26 i 2015 til 83 pct. i år, Sorø dykkede fra 86,85 pct. til 85,4 pct., og i Pedersborg stemte 84,9 pct. denne gang mod 85,79 for fire år siden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk