15. august 2018
Stort set alle brandmændene m/k var med, da der torsdag aften var en slags nytårsparole på Fulbyvej. Det var ikke tilfældet, da den officielle nytårsparole fandt sted tidligere i januar på brandstationen på Kongebrovej. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Stort set alle brandmændene m/k var med, da der torsdag aften var en slags nytårsparole på Fulbyvej. Det var ikke tilfældet, da den officielle nytårsparole fandt sted tidligere i januar på brandstationen på Kongebrovej. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale brandmænd: - En ære at bære uniformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale brandmænd: - En ære at bære uniformen
Sorø - 19. januar 2018 kl. 06:36
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brandfolkene fra Sorø besluttede at holde nytårsparole nummer 2 i år. Årsag: For at kunne ønske godt nytår med de lokale parade-uniformer på.

Tidligere på året var der en officiel nytårsparole på brandstationen på Kongebrovej. Men nu hører brandstationen i Sorø under Vestsjællands Brandvæsen, og ledelsen i det samlede beredskab har besluttet, at brandfolkene ikke længere må have deres lokale parade-uniform på til nytårsparolen.

De skal i stedet have samme parade-tøj på som de resterende brandvæsner i beredskabssamarbejdet.

Men der er altså noget særligt unikt og stilfuldt ved brandmandsuniformen fra det gamle Sorø Brandvæsen, mener brandmændene.

De havde derfor arrangeret - via Brandmandsforeningen - at årets første kvartalsspisning skulle være en slags nytårsparole nummer 2: Og denne gang med de lokale parade-uniformer på som brandfolkene altid har båret ved fester, højtideligheder, festligheder og begravelser.

Formanden for Brandmandsforeningen i Sorø, Peter Nygaard, vil dog ikke kalde nytårsparolen torsdag aften for en protest.

- Tiderne ændrer sig, og der kommer nye regler. Det må vi bare acceptere. Men så synes jeg, det er godt, at vi kan gøre det på vores egen måde her i lokalerne, siger Peter Nygaard. Hans firma Nygaard/Klingenberg på Fulbyvej lagde hal til festlighederne, for her står nemlig to af brandvæsnets gamle vogne.

I sin tale til brandmændene m/k lagde Peter Nygaard vægt på det med traditioner.

- Når man laver om på reglerne for vores uniformer, så piller man ved nogle for os meget vigtige traditioner, som vi holder af. Uniformen er en stor del af en brandmands identitet, og der ligger mange følelser i den. Det er en meget stor ære for os at bære den. Vi er jo ikke brandmænd for pengenes skyld, men fordi vi gerne vil gøre en forskel for vores medmennesker, siger Peter Nygaard til DAGBLADET Ringsted og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk