25. marts 2019
Det er ikke så usædvanligt, at skoleelever i dag viser deres utilfredshed via en demonstration. Arkivfoto: Kasper Dønbo
Det er ikke så usædvanligt, at skoleelever i dag viser deres utilfredshed via en demonstration. Arkivfoto: Kasper Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale børn og unge opfordres til strejke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale børn og unge opfordres til strejke
Sorø - 10. marts 2019 kl. 17:54
Af Merete Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Unge har også en holdning til klimaet, siger initiativtagere til DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Billedserie: Gymnasieelever strejkede for klimaet

Der er verdensomspændende klimastrejke for børn, unge og voksne fredag den 15. marts - under bevægelsen »FridaysForFuture«, som er etableret af den svenske teenager Greta Thunberg. Hun valgte sidste år at demonstrere foran den svenske rigsdag de sidste tre uger før det svenske valg og gør det stadig hver fredag for at minde de svenske politikere om deres løfter i forbindelse med Parisaftalen.

Sorøs børn og unge markerer også dagen med slagord, bannere og optog fra Torvet og til Sorø Rådhus i håbet om at råbe politikere og beslutningstagere op. Det sker i tidsrummet fra klokken 10 til 12.

Katja Bjørn Parlo og Søren Dam Nielsen er initiativtagere bag arrangementet, og de betegner sig som »bekymrede voksne«, der forsøger at sætte rammerne for de børn og unge, som ønsker at deltage.

- Vi vil gerne vise omverdenen, at Sorø allerede har taget klimamålene til sig, og at Sorøs ungdom også har holdninger til klimaet. Vi har derfor skrevet et orienteringsbrev til kommunens skoleledere og elevråd, hvor vi orienterer om dette globale arrangement, hvor primært overbygningen har mulighed for at deltage. Voksne er naturligvis også velkommen til at bakke op om arrangementet. Jo flere mennesker, des mere opmærksomhed, siger Søren Dam Nielsen.

- På hjemmesiden www.fridaysforfuture.org kan man få en fornemmelse af, hvor omfattende denne strejke bliver - overalt i verden. I Danmark er der foreløbig omkring tyve byer, som har meldt klimastrejke, og det er naturligvis lovligt anmeldt til politiet, forsikrer Søren Dam Nielsen.

- Man kan måske spørge sig selv, hvorfor man har valgt at lægge FridaysForFuture-klimastrejken i skoletiden, men det er simpelthen for at markere alvoren. Vi håber, at strejken kan lægge op til en debat og stillingtagen hos børn og unge, for det er deres fremtid, det handler om, siger han og håber samtidig på, at strejken også kan lægge op til en god snak i undervisningen om demokrati, værdisæt og dét at kæmpe for en sag.

Klimastrejken tager sit udgangspunkt på Torvet, hvor Katja Bjørn Parlo vil holde velkomsttale for de fremmødte.

Derefter bevæger strejken sig videre gennem byen op til rådhuset, hvor arrangørerne håber, at politikerne vil bakke op.

- Vores helt store ønske er naturligvis, at byrådet og borgmesteren har lyst til at deltage og samtidig vise de unge mennesker, at man tager deres bekymring seriøst. Det her er børn, der forsøger at råbe de voksne op, siger Søren Dam Nielsen.

arrow Også Korsør-elever del af klimakamp
15. marts 2019 kl. 16:12 Opdateret: kl. 16:12
arrow Til kamp for klimaet
15. marts 2019 kl. 15:11 Opdateret: kl. 15:11
arrow Klar til klima-demo
15. marts 2019 kl. 14:51 Opdateret: kl. 14:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk