27. juli 2021
Der lægges masser af planer for aktiviteterne i skolernes sommerferie, for der kommer atter masser af liv på Torvet i Sorø. Fra venstre er det Jens Lauridsen fra Lauridsen Antik og Design, Brian Bidstrup, Lopperiet I/S og Genbrugshjørnet i Allindelille, Katrine Rogert Skovsgaard, indehaver af INbetween og næstformand i Sorø Handel og Service samt Sten Jauer, LAND Designlab. Privatfoto
Der lægges masser af planer for aktiviteterne i skolernes sommerferie, for der kommer atter masser af liv på Torvet i Sorø. Fra venstre er det Jens Lauridsen fra Lauridsen Antik og Design, Brian Bidstrup, Lopperiet I/S og Genbrugshjørnet i Allindelille, Katrine Rogert Skovsgaard, indehaver af INbetween og næstformand i Sorø Handel og Service samt Sten Jauer, LAND Designlab. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Liv på Torvet i sommerugerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Liv på Torvet i sommerugerne

»Sorø LoppeTorv« og »SommerSjov på Torvet« er en realitet.

Sorø - 22. juni 2021 kl. 05:27
Af Merete Jensen

Oplevelsesøkonomisk Netværk har i samarbejde med Sorø Handel og Service samt Lopperiet I/S stablet »Sorø LoppeTorv« på benene, hvor alle med trang til »lopperier«, kunst, håndværk og meget mere kan kigge forbi Torvet alle tirsdage fra den 29. juni - til og med tirsdag den 3. august.

Sorø LoppeTorv foregår i tidsrummet 10 - 15.

- Der vil både være professionelle og private stadeholdere, så der bliver masser at gå på opdagelse i på Torvet. Det giver også de private en god mulighed for at tjene en skilling på de ting, der er blevet ryddet ud i under coronaen og dermed lade gamle ting få nyt liv, lyder det fra Katrine Rogert Skovsgaard, næstformand i Sorø Handel og Service.

- Vi handlende er glade for på denne måde at få aktiviteter og masser af mennesker tilbage i bymidten. Jeg tror, at vi allesammen har savnet noget mere liv i gaden efter denne lange coronanedlukning, siger hun.

Følg med på siden

Som stadeholder vil man få stillet et nøje afmålt areal til rådighed, og så medbringer man selv borde, tøjstativer eller andet, som man ønsker at udstille sine varer på.

Da arrangørerne i øjeblikket er ved at få styr på de sidste praktiske foranstaltninger, er det først muligt at booke en stand fra medio uge 25. Dette gøres på hjemmesiden www.lopperiet.com, hvor man man få yderligere info.

Man kan også gå på Facebook-siden Sorø LoppeTorv.

Livemusik og børnesjov

Men Sorø Loppetorv er ikke den eneste aktivitet, som vil skabe liv i bymidten i skolernes sommerferie.

Sponsorer er gået sammen med Sorø Handel og Service for at få livemusik og børneforlystelser tilbage, så hver lørdag fra 26. juni til og med lørdag d. 7. august er der »SommerSjov på Torvet«.

Fra klokken 10 - 14 vil der være skiftende forlystelser for børn og barnlige sjæle fra Thorsens Hoppeland, mens der er livemusik fra klokken 12 - 14.

Lørdag d. 26. juni er »Local Jokers« på programmet, og de vil fyre op under publikum med vaskeægte 80'er-rock.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk