12. april 2021
Sorø Boligselskab havde tidligere kontor her på Rådhusvej i Sorø. Bygningen er siden blevet solgt. Foto: Jens Wollesen
Sorø Boligselskab havde tidligere kontor her på Rådhusvej i Sorø. Bygningen er siden blevet solgt. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lejere politianmelder borgmester og kommunaldirektør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lejere politianmelder borgmester og kommunaldirektør
Sorø - 06. april 2021 kl. 12:59
Af Martin Pedersen

Syv lejere fra almene boligafdelinger i Sorø har politianmeldt borgmester Gert Jørgensen (K) og kommunaldirektør Søren S. Kjær i en sag, der handler om Sorø Boligselskabs salg af administrationsbygningen på Rådhusvej 4 i Sorø.

Af anmeldelseskvitteringen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremgår det, at anmeldelsen skete tirsdag klokken 11.

arrow Læs også: Borgmester anmeldt: Her er politiets afgørelse

I en pressemeddelelse fra gruppen af lejere og beboerdemokrater skriver de:

"Baggrunden er, at vi i pressen har kunnet konstatere, at Sorø Kommune brød loven, da kommunen rent administrativt valgte at godkende salget af Sorø Boligselskabs ejendom på Rådhusvej 4, på trods af at der står i loven, det skal ske i økonomiudvalget eller Kommunalbestyrelsen. Derved har Sorø Kommune efter vores opfattelse medvirket til at påføre lejerne i Sorø Boligselskab et tab på mellem 800.000 kr. og helt op til 7,6 millioner."

"Vi kan som beboere ikke bare finde os i, at tilsynet ikke varetager vores interesser. I budgettet var ejendommen sat til at have en værdi på 3,2 millioner kroner. Den blev solgt til 2,4 millioner," skriver lejerne.

Borgmester Gert Jørgensen (K) fortæller til sn.dk, at han ikke er bekendt med politianmeldelsen, og at han ikke selv er blevet kontaktet af politiet.

- Det er en ret alvorlig sag, når man politianmelder. Jeg har ikke nogen kommentarer. Jeg skal først se, hvad det er, jeg er blevet politianmeldt for, siger Gert Jørgensen.

Sådan lyder det også fra kommunaldirektør Søren S. Kjær.

- Jeg skal høre fra politiet, og indtil da har jeg ingen kommentarer, siger kommunaldirektøren.

Lejerne skriver desuden, at de nu vil se, hvad politiets arbejde fører til.

"Nu vil vi afvente politiets undersøgelser og så vil vi overveje om vi skal sagsøge Sorø Kommune ved Borgmester Gert Jørgensen og Kommunaldirektør Søren S. Kjær for de 7,5 millioner som beboerne mangler i kassen da de ikke lever op til deres ansvar som tilsynsførende, når salget ikke er sket i henhold til de beboerdemokratiske regler samtidig med Tilsynet har godkendt et salg med tab. Da det trods alt er en opgave for Sorø Kommunes tilsyn at sikre, at boligorganisationen har en ansvarlig drift, bør det overvejet, om ikke beboerne kan forlange at blive kompenseret af Sorø Kommune."

arrow Sure lejere: Politisag er en støtte til Ø-politiker
08. april 2021 kl. 16:32 Opdateret: kl. 13:57
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk