12. november 2018
Team Payload fra Sorø Borgerskole er klar til konkurrencen på lørdag i Sorø. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Team Payload fra Sorø Borgerskole er klar til konkurrencen på lørdag i Sorø. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lego-turnering tager dig med ud i rummet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lego-turnering tager dig med ud i rummet
Sorø - 08. november 2018 kl. 09:14
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det store auditorium i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter på Akademigrunden i Sorø og mange af de andre lokaler i bygningen vil lørdag den 10. november syde og summe af unge menneskers koncentration omkring Lego-programmering. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Det er nemlig First Lego League-turnering, og hold fra hele regionen skal dyste for at komme videre i turneringen. First Lego League er en international videnskabsturnering for skoleelever i alderen 10-16 år. Sorø-turneringen er en del af First Lego League Scandinavia.

Konkurrencen skal være med til at inspirere børn og unge til at blive morgendagens ingeniører, forskere og problemløsere.

Der er altid et emne på turneringsdagen. I år er emnet »Into Orbit«, og det handler om at rejse i og leve i rummet.

Turneringen er delt op i fire kategorier: Der konkurreres om projekt, markedsføring, robot og kerneværdier.

Blandt deltagerne på lørdag er et hold fra Sorø Borgerskole. Det er Team Payload 317, og det er elever fra 5.-7. klasse. Teamets projekt handler om at kolonisere Mars.

- Vi vil gerne bygge AtMarsPhere1 på Mars. I den forbindelse har vi undersøgt, hvad der skal til for at udføre projektet, tidsperspektivet i det, og hvilke problemer og forhindringer der er ved det. Vi har læst en masse på blandt andet NASA's hjemmeside, men vi har også spurgt astronom Sten Eiler Jørgensen fra Sciencetalenter, fortæller eleverne fra Team Payload 317.

Der er fire hold (ud af i alt 14 hold) fra Sorø Kommune i turneringen. Det er: RVS (Ruds Vedby Skole), Stenlille Stars (Stenlille Skole), Team Payload 317 (Sorø Borgerskole) og holdet Spaceworms.

Alle nysgerrige er velkomne på dagen, hvor der er start klokken 9.45 ved talentchef Nynne Afzelius og sciencekoordinator Morten Holm Svensson. Bagefter byder også borgmester Gert Jørgensen velkommen.

Klokken 10.10 begynder de teoretiske præsentationer og robotrunde 1 og 2.

Finalen er klokken 14.30, og præmieoverrækkelsen klokken 15.20.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk