16. december 2017
Ole Mortensen føler sig tilsidesat og dårligt behandlet i sagen om York-Auktion ApS? konkurs. Nu er politiet også gået ind i sagen. Foto: Bjørn Armbjørn
Ole Mortensen føler sig tilsidesat og dårligt behandlet i sagen om York-Auktion ApS? konkurs. Nu er politiet også gået ind i sagen. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konkursramt auktionarius: - Jeg føler mig tilsidesat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konkursramt auktionarius: - Jeg føler mig tilsidesat
Sorø - 07. december 2017 kl. 13:52
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu er politiet gået ind i sagen om konkursen hos York-Auktion ApS, der har holdt til i Nyrup ved Stenlille.

arrow Læs også: York-ejer: - Jeg ved ikke rigtig...

Det var konkursboets kurator, advokat Thomas Heering, der valgte at orientere Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om sagen.

Samtidig er der indledt en såkaldt konkurskarantæne-sag mod Ole Mortensen for »groft uforsvarlig forretningsførelse«. Konkurskarantæne betyder, at man i en periode har forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed.

Nu har Ole Mortensen valgt at fortælle DAGBLADET og Sjællandske om sit syn på sagen.

- Jeg føler ikke, at jeg er blevet behandlet særligt godt i den her sag. Det gør jeg virkelig ikke, siger Ole Mortensen.

Han fortæller blandt andet, at han har tilbudt at hjælpe kurator med at få styr på konkursboet, men er blevet afvist. Han har ikke snakket med kuratoren i et stykke tid, og han har ikke længere adgang til virksomhedens it-systemer eller økonomi. Det bidrager til følelsen af at være tilsidesat og ikke blive behandlet godt.

Ole Mortensen mener, at man kunne have undgået en konkurs i auktions-firmaet, der flere gange medvirkede i DR's tv-programmer »Under hammeren«.

- Jeg har været alvorligt syg. Man kunne have ladet det køre i tre-fire måneder mere, så havde virksomheden været oppe at køre igen. Vores kundegrundlag fejlede jo ikke noget, det kunne du også se i tv-programmerne, siger Ole Mortensen.

Ifølge kurator Thomas Heering har cirka 100 forskellige kreditorer tilsammen 3,4 millioner kroner i klemme i konkursboet efter York-Auktion ApS. Det skriver mediet Finans.dk, som har fået fat i en redegørelse sendt til kreditorerne.

Men Ole Mortensen tvivler på, at det skulle være det korrekte beløb.

- Jeg kan ikke kommentere det, men det er nok en million for meget. Men jeg ved det jo ikke, for jeg kan ikke komme ind i vores systemer og se det, siger han.

Konkurssagen har indtil videre været et ni måneder langt forløb. York-Auktion ApS blev erklæret konkurs den 8. marts i år. Og med politiets efterforskning af sagen er der nok ikke udsigt til en snarlig afslutning.

Forløbet har fået direktør og ejer Ole Mortensen til at trække sig tilbage fra rampelyset.

- Jeg føler mig tilsidesat. Og derfor har jeg ikke rigtig udtalt mig til pressen. Mit indtryk er, at medierne får ét at vide og skriver noget andet. Så jeg har ingen yderligere kommentarer, før der kommer en afklaring, siger han.

Ole Mortensen ejer York-Auktion ApS gennem holdingselskabet York Holding ApS, som han tidligere har overtaget fra stifteren Gitte Ullerlund. Firmaet havde også afdelinger på Fyn og i Aarhus.

arrow Politiet efterforsker tv-kendt auktionshus' konkurs
06. december 2017 kl. 10:33 Opdateret: kl. 10:33
arrow Ejer af auktionshus stiftede nye selskaber kort før konkurs
13. marts 2017 kl. 18:07 Opdateret: kl. 15:29
arrow Kendt auktionshus er gået konkurs
13. marts 2017 kl. 10:48 Opdateret: kl. 10:52
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk