6. april 2020
Her på Kaarsbergcentret plejer der at være foredrag og masser af aktiviteter. Nu har Sorø Kommune etableret sengepladser til borgere, der udskrives fra sygehuset. Nødberedskabet fortsætter og justeres. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Her på Kaarsbergcentret plejer der at være foredrag og masser af aktiviteter. Nu har Sorø Kommune etableret sengepladser til borgere, der udskrives fra sygehuset. Nødberedskabet fortsætter og justeres. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen tilpasser nødberedskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen tilpasser nødberedskabet
Sorø - 24. marts 2020 kl. 13:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nødpasning og hjemmeskole fortsætter. Ældreplejen tilpasses individuelt.

Sorø Kommune vil også fortsat tage bedst mulig hånd om både børn og ældre i den forlængede nødperiode.

Det forsikrer både borgmester Gert Jørgensen og kommunaldirektør Søren S. Kjær.

- Der vil være serviceydelser, som har været suspenderet midlertidigt, men som vi nu vil skulle tilbyde i begrænset omfang. Det kan for eksempel dreje sig om rengøring og genoptræning. Her vil der blive foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borgers behov for hjælp i den kommende periode, siger kommunaldirektør Søren S. Kjær.

Mens nødpasningen i skoler og dagtilbud kører nogenlunde uændret videre, så begynder kommunen i det små med at sætte de tekniske medarbejdere, der arbejder alene med at slå græs, tømme skraldespande og lignende, på arbejde igen, siger kommunaldirektøren.

Den længere periode med nødberedskab får også betydning for kommunens personale på især sundheds-, ældre- og socialområdet.

Kommunen har oprettet en intern jobbank, hvor medarbejdere fra andre fagområder kan melde sig, hvis de er klar til at hjælpe til på nogle af de områder, hvor der kan blive mangel på hænder i den kommende tid.

Borgmester Gert Jørgensen vil gerne sige tak - på hele byrådets vegne - for borgernes konstruktive indstillinger i en vanskelig tid.

- Det er meget positivt at opleve, at hele samfundet i dén grad står sammen og gør fælles front mod coronavirusset. Også de kommunale medarbejdere fortjener ros for deres håndtering af situationen. Derfor vil jeg gerne sige tusind tak til alle Sorø Kommunes ansatte for indsatsen indtil videre. Vi har oplevet, hvordan både medarbejdere og ledere i hele Sorø Kommune har udvist stor ansvarlighed og fleksibilitet og været rigtig gode til at samarbejde om at finde gode løsninger og tage hånd om vores borgere, fra de yngste til de ældste, siger borgmesteren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk