16. februar 2019
Byttebørsen åbnede i oktober 2017 og har siden været et populært sted for børnefamilier at bytte sig til nyt udstyr. Billedet er fra åbningen.Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Byttebørsen åbnede i oktober 2017 og har siden været et populært sted for børnefamilier at bytte sig til nyt udstyr. Billedet er fra åbningen.Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen lukker den populære Byttebørsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen lukker den populære Byttebørsen
Sorø - 20. januar 2019 kl. 08:53
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politisk farvel til Stenlille-modellen betyder også farvel til Byttebørsen. Kommunen håber, at frivillige kræfter vil tage over, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Som tidligere omtalt har politikerne i byrådets børne- og undervisningsudvalg besluttet sig for at sige farvel til den såkaldte Stenlille-model.

Et tværfagligt kommunalt projekt, der havde tidlig indsats overfor børn og familier med problemer som mål. For på den lange bane at undgå mere udgiftstunge hjælpe-foranstaltninger.

En følge af den beslutning er, at Byttebørsen, der har haft til huse i det gamle Stenlille Rådhus, lukker med udgangen af januar.

Byttebørsen blev åbnet af kommunen i oktober 2017, og det har været et sted, hvor børnefamilierne har kunnet komme og bytte sig til børnetøj, legetøj m.m.

- Vi vil nu koncentrere os om kommunale kerneopgaver på det forebyggende område. Derudover så vil vi også med udgangen af denne måned have rømmet huset for de sidste kommunalt ansatte, der bruger den gamle rådhusbygning. Og bygningen vil blive kunne sat til salg, siger fagcenterchef for Børn og Familier, Henrik Madsen.

Han er udmærket klar over, at Byttebørsen har været et populært tiltag i Stenlille, og derfor håber han, at frivillige kræfter vil tage over:

- Vi ser to muligheder, som vi vil forfølge. Dels vil vi kontakte Jobcentret for at høre, om det kunne være noget for nogle nyttejobbere. Og dels vil vi tage kontakt til Stenlille Kulturhus for at høre, om det var en opgave for kulturhuset, siger Henrik Madsen.

Byttebørsen har haft to filialer hos daginstitutionerne Sandlyng og Munke Bjergby Naturbørnehus. Og det er op til institutionerne selv, om de vil fortsætte.

Stenlille Kulturhus er ikke på forhånd afvisende overfor at have Byttebørsen, men det er ikke en sag, der har været diskuteret endnu, siger formand for Stenlille Kulturhus, Jens Jacobsen:

- Vi vil jo gerne have, at huset bliver brugt, men omvendt kan vi jo heller ikke rumme det hele. Så det kommer an på så meget. Vi har ikke hørt fra kommunen endnu, men vil tage stilling, når vi gør det, siger Jens Jacobsen.

Om der kan stå en ny løsning klar allerede fra 1. februar er nok tvivlsomt.

Men indtil en løsning bliver fundet, vil Byttebørsens genstande sagtens kunne være i depot på det gamle rådhus, siger Henrik Madsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk