6. april 2020
- Der går et relativt stort forarbejde forud for etableringen af en beredskabsplan for nødpasningen, fortæller områdeleder i Område Syd, Johanne Jonsdottir. Foto: Anders Ole Olsen
- Der går et relativt stort forarbejde forud for etableringen af en beredskabsplan for nødpasningen, fortæller områdeleder i Område Syd, Johanne Jonsdottir. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen: Sådan bygger vi et beredskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen: Sådan bygger vi et beredskab
Sorø - 25. marts 2020 kl. 20:03
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Kommune var hurtig til at komme med en plan over nødpasningen, da det blev besluttet, at skoler og børnehuse skulle lukke. Inden man kan etablere nødpasning, skal forældrene naturligvis kontaktes, så man skal skabe sig et overblik over behovet.

- Da vi fik det overblik, kunne vi tilrettelægge pasningen, fortæller Johanne Jonsdottir, der er områdeleder i Område Syd.

- Vi har bygge vores beredskabsplan op i kæder. I øjeblikket benytter vi A-kæden.

Det sidste er sagt med et smil, for bogstavet A refererer udelukkende til, at det er det første hold, der sættes i spil, og ikke til, at det skulle være bedre end de øvrige kæder.

Inden holddelingen blev foretaget, blev de medarbejdere, der af en eller anden grund er i risikogruppen, taget fra. Det kan eksempelvis være på grund af en kronisk sygdom enten hos den pågældende medarbejder eller i medarbejderens nærmeste familie. De medarbejdere benyttes ikke i nødpasnoingen.

Småbørnsforældre og enlige forsørgere blev i første omgang sat på stand by. De kan bringes i spil, men det bliver kun tilfældet, hvis de hold, der nu er dannet, udsættes for sygdom, hvis der kommer mange flere børn i nødpasningen, eller at krisen bliver meget langvarig.

- Vi har fire-fem medarbejdere i hver kæde, fortæller Johanna Jonsdottir videre.

- Det betyder, at kæderne - med det antal børn, der er tilmeldt i øjeblikket - kan dække hele åbningstiden fra klokken 6.15 til klokken 18.00. De to første dækker morgen og formiddag, mens de to andre dækker eftermiddagen. Og så har vi nummer fem som en ekstra gardering, så medarbejderne i kæden kan få en hjemmearbejdsdag ind i mellem.

- Er der en i kæden, der bliver syg, skiftes hele A-kæden ud med B-kæden, fortsætter hun og føjer til, at eksempelvis i i Krongården er der etableret fire kæder.

- Med hensyn til sygdom tager vi ingen chancer.

Der er i øjeblikket tilmeldt 10 børn i Område Syd og 13 børn i Område Nord, men langt fra alle børn kommer hver dag. Forældrene melder hver dag inden klokken 14, om deres barn kommer næste dag.

Også i dagplejen er der etableret nødpasning. Her er der i øjeblikket tilmeldt seks børn i Område Nord og nul i Område Syd.

De medarbejdere, der ikke gør tjeneste i nødpasningen, arbejder hjemme.

- De pædagogiske ledere har lavet en plan for hver medarbejder, så hjemmearbejdet er skemalagt, fortæller Johanna Jonsdottir.

- Corona-krisen betyder, at vi får lidt ekstra til at at lave statusbeskrivelser og børnebeskrivelser, og så har vi også tid til at arbejde med de nye styrkede læreplaner, som skal indføres 1. juli. I de institutioner, der ikke benyttes til nødpasning, kan vi også benytte tiden til at få ryddet op, hvis der er behov for det, og til at få vasket legetøj. Der må dog kun være to-tre medarbejdere ad gangen i hver institution.

Der er også eksempler på, at medarbejdere samles til skype- eller facetime-konferencer eksempelvis om de nye styrkede læreplaner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk