30. juli 2021
Familien Duedahl Vind må ikke låne en almindelig kørestol af Sorø Kommune, der indtil nu også har været et år om at tage stilling til, om Rasmus kan bevilges en el-kørestol. Fra venstre er det Kaj Erik Vind, Rasmus Duedahl Vind og Line Duedahl Vind. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Familien Duedahl Vind må ikke låne en almindelig kørestol af Sorø Kommune, der indtil nu også har været et år om at tage stilling til, om Rasmus kan bevilges en el-kørestol. Fra venstre er det Kaj Erik Vind, Rasmus Duedahl Vind og Line Duedahl Vind. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune siger nej til at låne Rasmus en kørestol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kommune siger nej til at låne Rasmus en kørestol

Familien Duedahl Vind har ventet et år på Sorø Kommunes afgørelse på ansøgningen om en el-kørestol. Senest har familien forsøgt at låne en almindelig kørestol - men kommunen siger nej.

Sorø - 23. juni 2021 kl. 15:58
Af Bjarne Stenbæk

17-årige Rasmus Duedahl Vind fra Kirkevej i Sorø er ramt af den sjældne sygdom ME. Det kan i en meget fri oversættelse betegnes som kronisk træthedssygdom, og sygdommen betyder blandt andet, at han ikke kan gå ret langt, før han bliver så udmattet. Han kan godt træne i begrænsede mængder, men det bringer ikke den store bedring i sygdommen - og for hård træning forværrer sygdommen. Sygdommen er der fortilfælde af i Rasmus' familie. Den blev hos Rasmus udløst af virusinfektionen kyssesyge, som han blev ramt af i 2017.

Rasmus tilbringer så godt som al sin tid på sit værelse. Han har netop afsluttet folkeskolen - vel at mærke uden at være til en eneste eksamen. Han har på det seneste kunnet gennemføre en halv times undervisning to gange om ugen.

Ønsker en kørestol

Det er baggrunden for, familien søgt Sorø Kommune om at få el el-kørestol til Rasmus, så han få muligheden for at komme ud - og for at kunne køre hjem igen, når det bliver for meget for ham.

Indtil nu har kommunen været et år om at tage stilling til ansøgningen. Selv om Rasmus ifølge Line Duedahl Vind har fået stillet diagnosen flere gange både på Rigshospitalet, af specialisten Jesper Mehlsen og af neurologisk børnelæge Lisbeth Hoffmann, er det ikke tilstrækkelig dokumentation for Sorø Kommune, der har bedt om flere lægefaglige oplysninger. Dem skal Lisbeth Hoffmann nu forsyne kommunen med efter en konsultation 2. juli.

Den sidste manglende lægefaglige dokumentation er også årsagen til, at Sorø Kommune har givet familien Duedahl Vind afslag på at låne en almindelig kørestol.

- Når vi har søgt om at låne den kørestol, skyldes det, at vi gerne selv vil kunne sørge for, at Rasmus i sommer kan komme ud og opleve lidt andet end det, der sker på hans værelse. Han vil eksempelvis gerne besøge sin afdøde brors gravsted eller - i det omfang han kan holde til det - komme på besøg hos kammeraterne, der i denne tid holder til på Skjolden, fortæller Line Duedahl Vind.

Men el-kørestolen er selvfølgelig nummer et, da den vil gøre Rasmus uafhængig af hjælp fra familien.

Mangler oplysninger

Sorø Kommune henviser i sin afgørelse til, at der med de lægelige oplysninger, kommunen har, ikke er en konkret underbygning af, at der er tale om et varigt væsentligt nedsat funktionsniveau. Der er der ikke baggrund for at vurdere, om der er indsatser efter Hjælpemiddellovgivningen, der vil kunne afhjælpe eventuelle følger af en varigt nedsat funktionsniveau.

Afslaget på ansøgningen om lån af den almindelige kørestol er også givet i henhold til Lov om Social Service paragraf 112.

- Men det forstår vi ikke, siger Line Duedahl Vind.

- Netop i henhold til paragraf 112 har Sorø Kommune for to år siden bevilget Rasmus en badetaburet, fordi han ikke kan stå op under et bad. Hvad er det, der er ændret siden dengang?

Tavshedspligten

I afslaget anerkender kommunen, at Rasmus i 2019 blev diagnosticeret med ME og følges af Klinik Mehlsen og neuropædiatrisk overlæge Lisbeth Hoffmann på Nykøbing Falster Sygehus - men det er som nævnt ikke nok til, at kommunen vil låne familien en kørestol.

Line Duedahl Vind har nu klaget over kommunens afgørelse.

Social- og sundhedschef Annette Homilius har tidligere sagt, at ledelsen i Sorø Kommunes Center for Social og Sundhed undersøger sagen til bunds, og at man i kommunen er ked af, hvis det ikke er klart for borgeren, hvilke oplysninger, det er, kommunen efterspørger, for at komme til bunds i sagen. Hun har ikke yderligere kommentarer.

- Vi er nødt til at overholde den tavshedspligt, vi som kommunal myndighed har, siger hun.

- Desuden ønsker vi ikke at sagsbehandle i pressen. Vi taler i stedet med de berørte borgere.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk