11. december 2018
De unge mødes som regel på parkeringspladsen ved Meny - helt ud til Ringstedvej - men mandag aften regnede og blæste det, så selskabet trak ind under halvtaget ved kundevognene ved Meny.
gallery icon

Se billedserie

De unge mødes som regel på parkeringspladsen ved Meny - helt ud til Ringstedvej - men mandag aften regnede og blæste det, så selskabet trak ind under halvtaget ved kundevognene ved Meny.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Købmand ønsker ikke dialogmøde med de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Købmand ønsker ikke dialogmøde med de unge
Opdateret 31. oktober 2018 kl. 09:52
Sorø - 31. oktober 2018 kl. 09:44
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gruppe unge mødes hver aften på parkeringspladsen ved Meny i Sorø. Købmand Mette Ehlers fra Meny mener, at de unge ikke alene smider affald på området. Hun hævder også, at de har smadret en rude og sat ild til nogle pizzabakker.

arrow Læs også: Unge: - Vi er ikke ballademagere

De unge kan ikke genkende købmandens beskrivelse af situationen.

- Det er helt rigtigt, at vi mødes her hver aften for at hygge. Vi vil også gerne tage på vores skuldre, at vi nok ikke altid har været så gode til det med skrald og cigaretskod. Det har vi rettet op på nu. Men at beskylde os for at smadre en rude og sætte ild til noget, er så uretfærdigt, mener Pernille Mortensen, der er den ene af de 49 medlemmer af Facebook-gruppen »Mødestedet Sorø«.

De unge vil gerne mødes med Mette Ehlers, hvis hun »kommer med åbent sind og ikke beskylder for hærværk og ildspåsættelse«.

Men det ønsker Mette Ehlers ikke.

- Jeg siger nej tak. For sagen er, at jeg slet ikke har lyst til, at de er her. Men jeg kan jo ikke forbyde dem at være på parkeringspladsen, siger Mette Ehlers.

Hun siger dog, at der efter facebook-debat og artikel om sagen i avisen, ikke har været problemer med affald og cigaretskod omkring indgangen til Meny.

- Den ros skal de have, siger Mette Ehlers.

Brian Nielsen, der er SSP-konsulent i Sorø Kommune og har stort kendskab til personerne i unge-gruppen ved Meny, siger om sagen:

- Det er ærgerligt, at købmand Mette Ehlers ikke er åben for en dialog. Min vurdering af gruppen er, at de egentlig bare vil have lov til at være på stedet og hygge sig med hinanden. Stille og roligt med deres biler. Det er urimeligt, at de hænges ud på Facebook som ballademagere, for det er de ikke, fastslår Brian Nielsen.

De unge selv forklarer, at de mødes hver aften for at snakke og kigge på hinandens biler.

- Det er et perfekt sted her, for det er centralt, og vi generer ikke nogen ved at være her, mener Morten Larsen, der er en af de unge, som holder til ved Meny.

Læs hele artiklen i DAGBLADET og Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk