16. oktober 2019
Området ved Frederiksbergvej var afspærret, mens politiet arbejdede på stedet. Foto: Bjarne Stenbæk
Området ved Frederiksbergvej var afspærret, mens politiet arbejdede på stedet. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knivstik-sag: Erstatning på vej til de frifundne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knivstik-sag: Erstatning på vej til de frifundne
Sorø - 27. november 2018 kl. 06:30
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En klækkelig erstatning kan være på vej til to mænd, der begge har været varetægtsfængslet her i efteråret. De var nemlig sigtede i en sag om knivstikkeri ved en lejlighed på Frederiksberg den 17. september om eftermiddagen.

arrow Læs også: 40-årig frifundet for at stikke med kniv

Mens politiet efterforskede sagen, blev de to mænd holdt fængslet. Men da sagen var for Retten i Næstved i starten af november, endte mændene med at blive frifundet. De to mænd på henholdsvis 40 og 33 år var tiltalt for vold og trusler, og anklageren påstod, at de skulle have fængselsstraffe. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Anklagemyndigheden har ikke anket frifindelsen, men i stedet accepteret sagens udfald. Og dermed har de to mænd uberettiget været fængslet.

Frihedsberøvelse er så indgribende i en persons liv, at retsplejeloven har fastsat takster for erstatning til den, der uberettiget bliver frihedsberøvet.

Den 40-årige mand sad fængslet i 47 dage, inden han blev frifundet i retten. Han kan ifølge taksterne se frem til en erstatning for tort og svie på 45.800 kroner.

Den nu 33-årige mand var fængslet i ni dage, og han kan se frem til en erstatning på 13.500 kroner.

Derudover kan de muligvis få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i den periode, de har været frihedsberøvet.

De frifundne personer har to måneder til at opgøre tabet og sende kravet til politiets anklagemyndighed.

Hvis anklagemyndigheden er enig i erstatningskravet, bliver beløbet automatisk udbetalt. Er anklagemyndigheden uenig, skal erstatningens størrelse afgøres i retten.

Ulrik Sjølin er forsvarsadvokat for den 40-årige, der var fængslet i 47 dage. Han mener ikke, at erstatningen kan opveje frihedsberøvelsen.

- Erstatningen betyder, at han kan klage sig et stykke tid. Men det ændrer ikke på, at han har været frihedsberøvet. Min erfaring siger mig, at det er noget, man bærer med videre i mange år fremover, siger Ulrik Sjølin.

Ved knivstikkeriet den 17. september blev der ifølge politiet banket på døren til en lejlighed i en af de røde boligblokke på Frederiksbergvej. Her opholdt flere personer sig.

En 29-årig mand, som bor i lejligheden, åbnede døren. Den 29-årige blev snittet på håndleddet og på brystet.

Der var også en 17-årig ung mand i lejligheden, og han blev snittet på brystet. Ofrene blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. De var ikke i livsfare.

arrow Efter knivstikkeri: Mænd risikerer fængselsstraf
19. oktober 2018 kl. 06:07 Opdateret: kl. 18:52
arrow To anholdt og to kom til skade ved knivstikkeri
17. september 2018 kl. 18:39 Opdateret: kl. 18:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk