18. juni 2021
Tegning: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Tegning: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Intet lavet - intet ødelagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klumme: Intet lavet - intet ødelagt
Sorø - 16. maj 2021 kl. 06:38
Af Karen Inge Nielsen

Jeg er vild med idéen om, at Sorø og mange andre kommuner har set potentialet i de vilde grøftekanter. Det er en let og enkel måde at tilgodese biodiversiteten.

Som barn i 80'erne cyklede jeg med min far hjemegnen tynd og kastede et hav af lupinfrø ud i grøftekanterne i håb om, vi næste år ville kunne nyde de flotte blomster - det skete desværre aldrig. Måske var vores ønske lidt forud for sin tid. Grøftekanterne blev slået, og de vilde blomster, der kunne have set så flotte ud, var reduceret til et par vildfarne rapsplanter, tidsler og stive græsarter, der så mere eller mindre visne ud, som sommeren skred frem.

Der er sket meget, siden min far og jeg forsøgte at skabe mere liv i grøftekanterne. Ønsket om at tage hensyn til naturen er blevet større - nok mest af alt fordi vi har indset, at den kurs, vi har, ikke bliver ved med at gå uden at få konsekvenser for os selv - og i sidste ende er mennesket jo ofte drevet af ønsket om at opretholde eget liv på et niveau, der ikke ligger under det, vi kender.

I Danmark har innovationen fået os langt, og vi er verdenskendte for vores grønne energi. Ambitionerne er høje - højere end min fars og mine ambitioner om at skabe smukke grøftekanter, der blot strakte sig til egnen omkring os selv. Men noget stikker en kæp i hjulet, præcis som dem, der tog livet af vores lupiner ved at slå rabatten. Deres handling havde til hensigt at skade vores tiltag - de vidste jo ikke, at vi havde sået blomster, så egentlig var det bare uvidenhed og hensyn til trafiksikkerheden.

På samme måde er uvidenhed en medspiller i vores ambitioner i dag. Det er svært at få alle til at stå sammen om noget, vi ikke med sikkerhed ved giver det resultat, vi ønsker. Spørgsmålene er mange. Nytter det, at et lille land som Danmark har så store ambitioner, når resten af verden ikke har tilsvarende mål? Og har vi tænkt tankerne til ende, eller overser vi noget i vores jagt på at bevare kloden? Helliger målet midlet, eller flytter vi bare forureningen, når vi skaber solceller, vindmøller eller bilbatterier?

Jeg siger på ingen måde, vi skal lade stå til. Jorden skriger på hjælp, men nytter det, hvis vi ikke vil give køb på vores liv, som vi kender det? Vi er enige om, at der skal gøres noget, men hvem skal bringe offeret? Vores brug-og-smid-væk-kultur lever i bedste velgående, og vi kaster affald fra os i grøftekanter og skove - fuldstændig ligeglade med de skader på naturen, det udretter. Og det er jo bare nogle af de skader, vi laver på nærmiljøet. Vores andel i verdensmiljøets lidelser er jo slet ikke talt med her. Man skulle tro, vi var klogere, men det er vi tilsyneladende ikke, så hvordan skal vi komme i mål med de ambitioner, når ikke vi vil ændre vores livsstil?

Vi har sat os selv i en situation, der truer os og det liv, vi kender, men ambitioner alene kan ikke ændre det. De mange tiltag, der skyder op, er gode, men lige så snart, vi skal til at gøre noget aktivt, kniber det for os. Derfor er tiltaget med grøftekanterne godt. Lige netop der skal vi absolut intet foretage os, men blot holde os til det gamle mundheld: "Intet lavet, intet ødelagt".

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk