19. oktober 2021
Tegning: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Tegning: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Hvad gør vi med det liv?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klumme: Hvad gør vi med det liv?
Sorø - 26. september 2021 kl. 06:05
Af Ingse Rasmussen

Mange tanker rører mig:
Vand i stride strømme - vind og vejr i uforudsigeligheden tegn - vi er på vej ind i et Naturens vingesus, menneskeskabt og i fremdrift. Her er vi nu!

Midt i det »nu« er jeg også med både ængstelse og opvakthed. Magter ofte ikke at tænke det hele igennem - øver mig på at være lige her og gøre mit bedste til, at verden må bestå og stadig belives...

En anden del af mig kikker på alt det, der var...

Jeg ser ting hobe sig op omkring mig - ting med de bedste historier og minder om manges liv: Mine bedsteforældres , mine forældres og også gode venners kærlige gemmer.

Jeg har et motto: »Al udvikling kræver afvikling af indvikling« - jeg vil så gerne have, at ting vandrer og havner i nye historier. Jeg vil også gerne vise respekt for mine tildelte gaver og arv. Hvordan får jeg kabalen til at gå op - det virker ikke lige sammen med ønsket om »simple living«.

Jeg er nu i en fase, hvor jeg prøver at få tingene på »rette hylde« og gode snakke og adviseringer fra lokalhistoriske platforme, museer og enthusiaster har hjulpet mig med at få de historiske kabaler til at gå op - en masse små pakker sendes til rette steder. Samtidig rejser jeg ind i de små historiske rum og får en flig af fortiden ind i min bevidsthed.

At være dedikeret til at få det hele på rette plads, giver også en oplagt refill af bevidstheden - det bliver min egen Facebook, hvor links er styret af det, der nu lige kom til mig - på en måde rydder jeg mit eget »dødsbo«, mens jeg er sprællevende - en herlig tjans, der giver mange »likes« .

Hvordan begrænser jeg så fremadrettet en ny selvskabt ophobning? Jo, jeg har besluttet, at hvis en ting kommer ind - skal to ting vandre videre. Det begrænser faktisk også en del indkøb - og giver dermed er måske også et lille bidrag til nøjsomhedens eksistens.

Ja, der er makro og mikro univers, og det hele hænger sammen: Genmærk og genbrug .

Livet er det, der går - mens du har travlt med at planlægge for andre...

Nu er jeg lige her - med alt, der var før og med et NU, der fordrer accept, respekt og kærlighed til den helt almindelige hverdag .

Jeg føler mig både heldig og priviligeret at bo lige her i Ruds Vedby blandt skønne mennesker. Mennesker er mit dyrebareste samleobjekt. Og de fylder på den ganske særlige plads: i hjertet (her behøver jeg ikke at rydde ud, der er masser af plads).

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk