23. juni 2021
Tegning: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Tegning: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Er det verden som ændrer sig - eller mig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klumme: Er det verden som ændrer sig - eller mig?
Sorø - 09. maj 2021 kl. 06:27
Af Lotte Krogh

Lad mig begynde med kartoflerne. I flere år har min søde mor skældt kartoflerne ud. Hun påstår, at kartoflerne ikke er, hvad de har været.

Jeg lytter og tænker, om det nu også er så galt, og jeg har da købt mange kartofler gennem årene og ikke spekuleret over kartoflens kvalitet. Altså, jeg køber dem i supermarkedet, skræller dem, koger dem og spiser dem. De er nogenlunde runde, nogen har øjne, de nye kartofler har en let aftagelig tynd skræl og kræver næsten ikke andet end at blive kogt. Men pludselig har jeg selv opdaget, at der er rigtig mange dårlige kartofler imellem dem, man køber, og enten må man skrælle meget af, eller også opdager man, at der under skrællen er sådan noget hvidt noget, som man kan blive ved med at skælle udenom, eller alle de sorte pletter som går dybt ind i kartofler, ja, så er der jo ikke meget kartoffel tilbage.

Min mor og far har en flot have, men de orker ikke at dyrke grønsager og kartofler længere. De siger, at de får simpelthen ikke nok ud af den længere.

Hvorfor er det nu blevet sådan? Er jorden ved at være træt af at producere grønsager mon? Men det kan også snart være lige meget at dyrke urtehave, fordi der er så lidt i de frøposer, man køber i dyre domme, at man bliver ruineret.

10 små squash frø i en pose, hvoraf to frø aldrig bliver til noget. Jamen, så må vi købe noget kød, og her kan vi vælge at gå til fagmanden, en rigtig slagter, hvis man kan finde sådan en. Og ellers må vi nøjes med et supermarked. Måske er man heldig, at der i supermarkedet findes en slagterafdeling. Hvis ikke der er særskilt slagter, ja, så er der snart ikke andet end rørt fars.

Min mor laver jordens dejligste sylte til jul. Her fortæller hun også med en vis bitterhed, at det snart ikke er muligt at fremskaffe sul til en god sylte. Jamen, hvem laver også hjemmelavet sylte efterhånden, jo bevares, det gør Rema i sådan en foliebakke. Men hvor mange har lært at lave sylte hjemme hos deres mor? Derfor forsvinder grisehovedet også fra slagternes køledisk, og det gælder jo egentlig også mange andre udskæringer af kød, som der ikke er meget af i supermarkedernes kølediske.

Min mor siger, at det var tider, dengang min farmor sammen med et par andre fruer bestille to slagtede grise hjem i køkkenet. Så begyndte man fra morgenstunden med en god stærk kop kaffe, tog forklæderne på og skar grise ud hele dagen. Om aftenen kom mændene hjem, så var brændevinen sat på bordet, og så var der fælles spisning af finker, blodbudding, fedtegrever og lækre revelsben, hvor der var rigtig meget kød på. I dag kan man næsten kun købe spareribs med en masse dressing på, uden ret meget kød.

Det var dengang, hvor man også sad ved et godt, solidt spisebord med ligeledes solide stole omkring. Her var der ikke noget, som vaklede. Det var kvalitet, for spisestuestole skulle holde i mange år. I dag er der meget, som slet ikke er det samme, jo, selvfølgelig kan du købe det, hvis du har den store pung i baglommen, men der findes utroligt meget på markedet, som er tyndt, spinkelt og vakkelvornt. Og ja, det handler selvfølgelig om at holde priserne nede, men hvor er det synd, at kvaliteten af produktet falder, og den gode gamle fagmand, som netop burde være læremesteren til næste generation, ikke altid får muligheden for at lære næste generation om håndværket og kvaliteterne i produktet. Og det er uanset, om vi taler om en uddannelse som skomager, slagter eller håndværk i det hele taget.

Jeg husker min mormor, som ofte sad og syntes, at verden var af lave. Ting, som ikke længere var, som det engang var. Nu synes jeg, at min mor og jeg af og til sidder og taler om ting, som ikke længere er, som det engang var. Fryseposerne som bliver tyndere og tyndere (ved godt, at det ikke er miljørigtigt at tale om). Rugbrødet, som mugner før udløbsdatoen, om smørpakkerne, hvor de "snyder" os forbrugere og putter færre gram i pakken, for at holde prisen, for ikke at glemme nylonstrømperne, som ikke holder, eller sokkerne, som snart bliver produceret så tynde, at de fungerer som engangssokker.

Er det mig, som ændrer mig, eller verden omkring mig. Da butikkerne åbnede igen, tog jeg ud for at shoppe lidt nye t-shirts til min garderobe. Der var masser af udvalg, men jeg købte ikke en eneste. Tænk engang, tråd retningen i stoffet på samtlige t-shirts var totalt skæve og trak mod højre. Nøjagtigt, som når du skærer en culottesteg forkert. Sig mig engang, tænkte jeg, lærer de ikke på tekstilfabrikkerne, hvad en trådretning er? At en bluse trækkes i den gale retning, når man vender stoffet forkert.

Og igen opstår der en tvivl oppe i mit hoved, om det er mig, som grundet min alder forandrer mig, eller vor nutidige verden, som ikke har formået at lytte og lære af vores forfædre, fordi det pludselig kommer til udelukkende at handle om penge i stedet for kvalitet. Pludselig er de gode gamle læremestre forsvundet uden at vi får lært en ny generation op og uden at de får videregivet al deres viden og deres lange erfaring, som bare vil gå tabt.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk