17. oktober 2021
Tegning: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Tegning: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klumme: Det er meget bedre at bruge energien på tilgivelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klumme: Det er meget bedre at bruge energien på tilgivelse
Sorø - 19. september 2021 kl. 05:58
Af Denise Fabricius

Har du nogensinde kørt over for rødt, overset en anden bil i den blinde vinkel, kommet til at hoppe over i køen, fordi du ikke var opmærksom på hvad der foregik omkring dig?

Hvilken følelse gav det dig, da det gik op for dig at du havde begået en uhensigtsmæssig handling, en handling, som potentielt kunne være til skade for et andet menneske?

Jeg gætter på at du måske kunne have lyst til at råbe "UNDSKYLD" ud over det hele, eller spole tiden tilbage og gøre det om. Men bag din bils panser, kan ingen høre dit undskyld, og du må bare videre i teksten, mens den forulempede bilist brøler, bag sin egen bils panser "IDIOT! Hvad fanden laver du mand!!!".

Jeg oplever at der er en tendens i vores samfund, til at vi bebrejder hinanden for alt muligt, gyldigt som ligegyldigt. Og jeg undrer mig ofte over hvor det kommer fra. For jeg har da selv oplevet at køre ud foran en anden bil, som jeg havde overset, og jeg kan tydeligt se det for mig; vreden der buldrer og brager derudaf, og hornet i bund hos den forulempede bilist, mens jeg selv sidder med hjertet oppe i halsen og bliver flov. Men helt ærligt. Jeg havde orienteret mig, og alligevel var der et eller andet der gjorde at jeg overså den bil - jeg gjorde det ikke med vilje!

Jeg har set vrede opslag på facebook, fra folk der klager over den slags "færdelsuheldigheder", hvor folk bliver udlagt som skingrende vanvittige, uansvarlige og kriminelle. Men måske var det bare et simpelt uheld, måske var det ikke med vilje.

For vi er mennesker, mig bevidst i hvert fald. Og mennesker er fejlbarlige. Vi laver fejl, og når vi gør det, vil jeg vove at påstå, at de fleste af os angrer. Vi bliver måske flove, kede af det, forskrækkede.

Tænker du nogensinde på det, når du selv sidder og brøler eder og forbandelser til en af dine medtrafikanter (eller bare tænker det, i køen i netto)?

Færdselssituationen er jo bare et eksempel, et tydeligt ét. Men jeg synes alt for ofte, at jeg oplever lignende situationer i andre sammenhænge, og måske bliver der så ikke brølet "IDIOT", men så bliver der sendt et bebrejdende blik, eller jeg kan høre sådan en brokkende hvisken, eller der bliver højlydt givet udtryk for hvor for dårligt det er, at et eller andet ikke er blevet fikset endnu osv osv.

Jeg kunne komme med et væld af eksempler. Men det er egentlig ikke så relevant, for kernen i det er, at vi bebrejder hinanden for små og store ting hele tiden, bruger energi på at være vrede og brokke os, når vi i stedet kan tilgive, rumme hinanden og i visse situationer endda blive nysgerrige på hvad der faktisk ligger bag.

Jeg vil vove at påstå, at det kræver langt mindre energi at løfte hånden tilgivende og tænke "Hovsa, du så mig vist ikke - godt der ikke skete noget, vi er okay", frem for at få et eller andet hysterisk vredesudbrud.

I min optik gavner det jo ikke hverken dig eller mig. Men måske gavner det at tilgive, måske får det dig til at føle dig som et bedre og mere rummeligt menneske, og måske kan også din medtrafikant slippe episoden og tilgive sig selv.

Hver dag gør jeg selv mit bedste for at tilgive folk på min vej. Jeg løfter selv hånden i trafikken og signalerer at "skidt pyt, vi er okay". Jeg gør mig umage for at takke de folk, der gør det samme for mig og som udviser hensyn.

Jeg takker dem der eksempelvis holder tilbage for mig i trafikken, lader mig komme foran i køen, holder døren for mig, eller bare smiler til mig på gaden. Og jeg gør mit bedste for at give alt det tilbage til min næste, når jeg har muligheden for det.

Misforstå mig ikke! Jeg lægger ikke op til, at vi skal rende rundt og please hinanden konstant, og jeg ved også godt, at nogle mennesker handler helt urimeligt, uden samvittighed.

Men jeg lægger op til at vi godt, alle sammen kan blive bedre til at udvise næstekærlighed, for det synes jeg helt ærligt er en mangelvare i vores samfund. Jeg synes godt vi kan blive bedre til at tilgive hinanden, rumme hinandens fejl og give ud af vores overskud når vi har noget.

For de dage, hvor jeg selv er i underskud, så ønsker jeg da at møde en venlig sjæl der signalerer at det hele nok skal gå, en venlig sjæl der deler sit overskud med mig. Jeg synes det er vigtigt, og det er i øvrigt en win-win situation. For det gør alle involverede parter godt, når det lykkes at udvise næstekærlighed. Det efterlader en rar følelse hos os begge.

Så næste gang du oplever noget der virker helt urimeligt, så prøv lige at stoppe op i dine tanker, og overvej om der måske kunne være en god grund til, at dit medmenneske handlede helt hen i vejret. Overvej om det måske var et uheld. Og tilgiv.

Næste gang er det måske dig selv der har brug for tilgivelse, og et smil med på vejen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk