26. oktober 2021
Københavns Drengekor fotograferet foran Amaliehaven. Det populære kor gæster Sorø Klosterkirke den 10. oktober, hvor Sorø Drengekor er inviteret til at synge med på et enkelt værk. Pressefoto
Københavns Drengekor fotograferet foran Amaliehaven. Det populære kor gæster Sorø Klosterkirke den 10. oktober, hvor Sorø Drengekor er inviteret til at synge med på et enkelt værk. Pressefoto
Foto: Steen Brogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirkekoncert med Københavns Drengekor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkekoncert med Københavns Drengekor
Sorø - 23. september 2021 kl. 06:56
Af Merete Jensen

Det er Københavns Drengekor, der gæster Sorø, når Lions Club Sorø den 10. oktober inviterer til efterårs-kirkekoncert i Sorø Klosterkirke. Drengekoret er under ledelse af Carsten Seyer-Hansen.

- Selve koncerten indledes af organist Merethe Lammert Køhl Hansen, som vil spille en mini-orgelkoncert på det nyrestaurerede orgel, inden Københavns Drengekor tager over, fortæller Henrik Bulskov som er en del af koncertudvalget i Lions Club Sorø.

Om koret

Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori - er i dag en af verdens bedste formidlere og fornyere af drengekorsangens særlige sang- og værktradition. Afsættet er Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Kommunes Sangskole, der er en central aktør i det danske musikmiljø ift. både musikalsk dannelse og uddannelse. Koret blev grundlagt i 1924 af Mogens Wöldike, og i 1929 oprettede Københavns Kommune dét, der i dag er Sangskolen. Siden 1959 har koret været tilknyttet Københavns Domkirke, hvor drengesangerne medvirker i højmesserne året igennem. Carsten Seyer-Hansen har siden 2020 været kapelmester og kunstnerisk leder for Københavns Drengekor.

Et bredt repertoire

Ved dagens koncert vil Københavns Drengekors repertoire blandt andet strække sig over »Morgensang af Elverskud« til J. S. Bachs »Jesus bleibet meine Freude« til Maurice Duruflés smukke »Ubi Caritas« og Poul Schierbecks »I Danmark er jeg født«. Sorø Drengekor, under ledelse af Merethe Lammert Køhl Hansen, er inviteret til at medvirke på Palestrinas Sicut cervus.

Der er 350 billetter til salg. Alle pladser er placeret midtskibs i Sorø Klosterkirke. Billetter kan købes på billetten.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk