22. maj 2019
Ifølge avisens oplysninger var det en nabo til grusgraven, som fik øje på noget »jagt-relateret udstyr« i den sø, den 68-årige Kiehn Georg Andersen blev fundet i. Naboen adviserede politiet, som derefter finkæmmede området - og herefter fandt den 68-årige i søen. Politiet er fortsat interesseret i at få offentlighedens hjælp til opklaringen.
gallery icon

Se billedserie

Ifølge avisens oplysninger var det en nabo til grusgraven, som fik øje på noget »jagt-relateret udstyr« i den sø, den 68-årige Kiehn Georg Andersen blev fundet i. Naboen adviserede politiet, som derefter finkæmmede området - og herefter fandt den 68-årige i søen. Politiet er fortsat interesseret i at få offentlighedens hjælp til opklaringen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kiehn Andersens søn: Nu kan vi få sat et personligt punktum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kiehn Andersens søn: Nu kan vi få sat et personligt punktum
Sorø - 14. maj 2019 kl. 09:14
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kiehn Andersen fra Ruds Vedby bliver bisat fra Gørlev Kirke onsdag kl. 13.00. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Drabssag: Politiet holder kortene tæt til kroppen

68-årige Kiehn Georg Andersen, der torsdag den 25. april blev fundet dræbt i en sø i Blæsinge Grusgrav, er nu ikke længere i politiets varetægt. Han skal bisættes fra Gørlev Kirke onsdag den 15. maj kl. 13.00.

- Dermed kan vi sætte et personligt punktum for den her tragiske sag, siger Kiehn Andersens søn, Jack.

- Når det bliver Gørlev Kirke, skyldes det, at vi har familiegravsted der. Vi håber, at venner og bekendte vil møde op være med til at give min far en smuk og fredfyldt bisættelse, så vi kan få sagt pænt på gensyn.

Kiehn Andersen, der har haft ansættelse som butiksslagter i SuperBrugsen i Pedersborg i 15 år og senest i SuperBrugsen i Gørlev, blev udsat for en forbrydelse, som politiet endnu ikke har kunnet fortælle offentligheden meget om.

Brandvæsen og politi blev kaldt ud til en brand i Kiehn Andersens hjem på Kalundborgvej 34 nord for Ruds Vedby søndag den 21. april kl. 06.09. Stueetagen i huset brændte stort set ud, mens første sal blev kraftigt røg- og sodskadet. Kiehn Andersen bil stod i indkørslen, og derfor troede redningsmandskabet, at han selv var i huset. Det var han ikke.

Vidneudsagn førte politiet til en grusgrav i Blæsinge mellem Slagelse og Kalundborg. Her fandt man den dræbte Kiehn Andersen i en sø.

- Vi fortså ikke ret meget af den historie, siger Jack Andersen.

- Min far var vellidt alle de steder, hvor han kom, og han levede et stille og roligt liv.

Som pensionist var Kiehn Andersen antikvitetshandler med fast bod på Sæby Kræmmermarked samt jæger og møntsamler. Han var bl.a. formand for Slagelse Møntklub, og udover sin private samling opbevarede han ifølge eb.dk også møntklubbens samling, der var samlet med videresalg for øje. Klubbens næstformand har overfor eb.dk vurderet klubbens samling til at være omkring 100.000 kr. værd. Det eller en tro på, at der var kontanter i huset, kan have været et motiv.

- Men det vil jeg slet ikke tænke på, siger Jack Andersen, der driver sin egen murer- og tømrervirksomhed.

- Det er klart, at jeg ikke kan skyde det, der er sket, helt væk, men jeg prøver. Jeg har tillid til politiet arbejde. Vi har en fin dialog, men politiet gør mig det også klart, at kortene af efterforskningsmæssige årsager bliver holdt tæt til kroppen, så jeg får ikke noget at vide, som offentligheden ikke ved.

- Det bliver godt at få givet min far en smuk og fredfyldt bisættelse. Så kan vi komme videre. For os som familie handler det jo ikke mindst om at få hverdagen til at fungere, fortsætter han.

- Men jeg kan ikke appellere nok til folk, der mener at vide noget. Kontakt politiet, hvis I har set eller hørt noget. Selv den mindste ting kan have stor betydning. Der går mange rygter, og der er mange teorier. Det bedste er, at politiet får besked. Det vil selvfølgelig også betyde kolossalt meget for mig og familien, at sagen bliver opklaret, og den eller dem, der har gjort det, bliver stillet for en dommer.

Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

arrow Drabssag: Vildtkameraer kunne ikke hjælpe politiet
11. maj 2019 kl. 06:30 Opdateret: kl. 19:10
arrow Blæsinge-sagen: Møntklub prøver at komme videre
30. april 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:17
arrow Politiet: Ved du noget om Kiehn så fortæl os det
29. april 2019 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk