27. juli 2021
Tegning: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Tegning: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: KLUMME: I en kælder fyldt med sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

KLUMME: I en kælder fyldt med sang
Sorø - 18. juli 2021 kl. 18:52
Af Erik Lindsø

Jeg har levet med den danske sang hele mit liv. Jeg bilder mig ind, at jeg ved en hel del om vores sangskat. Jeg holder af at fortælle, at snart sagt enhver forening, loge, skoleform osv. har deres egen sangbog. Jeg plejer at remse en 7-8 stykker op, som jeg har kendskab til.

Overrasket blev jeg derfor ved et besøg i Søgade i Sorø, hvor jeg i kælderen blev præsenteret for den største samling af sangbøger, jeg har set. Det var Knud, der havde inviteret mig.

Inge og Knud Lundegaard drev i 37 år Bjernede Flagstang Industri. Inge var ved siden af alt det med flagstænger et sangglad og sanginteresseret menneske.

I mange år havde hun som fritidsinteresse samlet på sangbøger.

Hun døde for et par år siden, og Knud skulle nu flytte fra huset ned til sin nye kærlighed i Rødding. Det var i øvrigt på højskolen i Rødding, jeg første gang mødte ham, og slet ikke i nabolaget i Sorø.

Knud kendte min sanginteresse - både fra højskolen og fra maratonsang i Sorø. Derfor ringer han til mig og spørger, om jeg ikke vil overtage og tage vare på Inges samling af sangbøger.

Bogstaveligt talt går jeg hen om hjørnet og ned i kælderen. Huset i Søgade er et par hundrede meter fra mig. Måbende bliver jeg præsenteret for en samling af forskellige sangbøger - så stor, at jeg ikke troede det muligt. På dansk.

En hel aften sidder jeg opslugt og forgabt og bladrer i sangbog efter sangbog. Sangbøger for børn, unge og ældre.

Sangbøger for svineavlere, hønseavler og kaninavlere. For konservative, liberale og socialister. For sømænd, købmænd og landmænd.

For pædagoger, lærere og lektorer. Sangbøger til den glade, den forelskede, den sorgramte, den syge.

Til vuggestuer, børnehaver og skoler. Sangbøger for jægere, lystfiskere og svæveflyvere.

Jeg kommer igen et par dage senere, pakker dem ned og kører af sted med ikke mindre end 16 flyttekasser med sangbøger. Mere end 1500 sangbøger havde Inge samlet i sin glæde over den danske sang.

I overensstemmelse med Knud har jeg siden overdraget samlingen til Sangens Hus i Herning, som er forskningscenter for sang og sangkultur.

De var benovede i Herning. De havde ikke tidligere oplevet en lignende konkret dokumentation på sangens betydning i Danmark.

Uden at Inge måske vidste det, havde hun ved sin årelange samlerlyst udført et stykke feltarbejde, der dokumenterede, at er man medlem af noget i foreningsdanmark, så styrker det sammenhold og identitet, hvis det man er fælles, kan have en sangbog som symbol.

Sangglæden er ikke nødvendigvis større her i landet end i mange andre lande.

Men Inge Lundegaard fra Sorø har med sin indsamling af sangbøger synliggjort, at det er særligt for danskere, at vi på tværs af alle forskelligheder har brug for de samme sange til at fortælle om, hvem vi er - og at den fortælling for alvor først får betydning, når vi synger den.

Det interessante ved at bladre i Inge Lundegaards mange sangbøger var at konstatere, at lige meget, hvad vi tilhører og tilslutter os, så er det et langt stykke af vejen de samme sange, vi synger.

Fra Grundtvig til Kim Larsen, fra H.C. Andersen til Benny Andersen.

Måske er den danske sang den bedste brobygger, vi har. Som Bjørnstjerne Bjørnson digter i "Sangen har lysning" fra 1872: : "Sangen forener, idet den forsoner kamplysten kræfter i samstemmig trang: trangen til skønhed, til dåd, til det rene".

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk