

Se billedserie
Lokale musikalske talenter inviterer til julehygge i Victoria Teatret lørdag den 12. december klokken 14.
Du kan blandt andet høre Ann Petersen, der er sopran og siden 2012 har været fast tilknyttet Operaen i København.
Sideløbende har hun haft en international karriere med hovedroller navnlig i operaer af Richard Wagner og Richard Strauss.
Hun har sin base i Sorø, og i Victoria Teatret vil hun synge sange fra julens repertoire, akkompagneret af Merethe Lammert Køhl Hansen.
Til arrangementet optræder også Peter Vesth, der gennem snart 50 år har skrevet sange og har haft mere end 60 af dem på dansktoppen.
Peter Vesth optræder den eftermiddag med harmonikaspilleren Kristian Rusbjerg.
Sorø Klosterkirkes Drenge- og Mandskor går også på scenen i Victoria Teatret.
AndersThorborg og Leif Kledal er sammen i gruppen De Glade Sangsvaner. I Victoria optræder de to sammen.
Også Sorø Ko-sakkerne medvirker ved koncerten. Det er et mandskor, der blev stiftet for 14 år siden.
Alle kor optræder med et reduceret antal sangere på scenen.
Der er et begrænset antal billetter på grund af corona-restriktionerne. De koster 200 kroner pr. stk. Billetter købes i Victoria, enten ved billetsalget eller via deres hjemmeside.
Gæsterne bedes hente deres billetter billetterne nogle dage inden koncerten, så der ikke bliver lang kø ved billetlugen den 6. december. opfordrer arrangørerne.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her