31. juli 2021
Rune Jordan (tv.) kæmpede med Kasper Nygaard om borgmesterkandidatposten. Nu holder Jordan sig til tjansen som kasserer i partiforeningen. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Rune Jordan (tv.) kæmpede med Kasper Nygaard om borgmesterkandidatposten. Nu holder Jordan sig til tjansen som kasserer i partiforeningen. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jordan gik efter spidsen - nu er han slet ikke kandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jordan gik efter spidsen - nu er han slet ikke kandidat

Venstre har 13 kandidater klar til kommunevalget 16. november.

Sorø - 15. juni 2021 kl. 05:12
Af Bjarne Stenbæk

I august 2020 var Rune Jordan i kampvalg med Kasper Emde Nygaard om pladsen som borgmesterkandidat ved kommunevalget i november 2021. Nygaard vandt en klar sejr, men man kunne måske så have ventet at Jordan var klar til at erobre en af de følgende pladser, men det var han ikke.

- Der er ikke den store dramatik i det. Jeg er kasserer i partiforeningen, og det er her, jeg lægger mit arbejde indtil videre, siger han.

- Men jeg vil ikke udelukke, at jeg på et senere tidspunkt kan finde på at stille op til kommunalbestyrelsen.

Wiese med igen

På Venstres liste finder man på 6. pladsen den tidligere formand for partiforeningen, Ninna Wiese Pedersen. Det er første gang i 20 år, Ninna Wiese Pedersen stiller op.

- Nu har jeg gentagne gange opfordret kvinder til at gå med i det politiske arbejde. Derfor må jeg også være indstillet på selv at tage en tørn, siger hun.

- Jeg har altid været politisk aktiv, og det kan godt lade sig gøre, selv om man har børn. Nu er begge to fløjet fra reden, og så er der jo ekstra tid. Det er i øvrigt vigtigt for vores lokale demokrati, at det er et bredt udsnit at befolkningen, som vil prøve at yde en indsats.

Placeringerne

Partiets borgmesterkandidat, Kasper Emde Nygaard, er som nævnt valgt på et tidligere tidspunkt, og på opstillingsmødet forleden placerede deltagerne kandidaterne på følgende pladser:

2. Jens Nygaard. 3. Rolf Clausen. 4. Henrik Kjølby. 5. Maria Clausen. 6. Ninna Wiese Pedersen. 7. Jørgen Larsen. 8. Stephen Hansen. 9. Jakob Spliid. 10. Henrik Vester. 11. Birgitte Vester. 12. Asger Jarnøv. 13. Lone Grunnet-Lauridsen.

Listen kan fortsat tilføres flere kandidater.

Borgmesterkandidater og de tre første kandidater på listen repræsenterer i dag partiet i byrådet. Faktisk blev Maria Clausen også valgt ind i byrådet, men hun gik på barsel og veg pladsen til fordel for Kasper Nygaard. Henrik Kjølby opnåede for fire år siden valg for Dansk Folkeparti, men skiftede siden til Venstre.

Venstre stiller sideordnet op, så det er antallet af personlige stemmer, der bestemmer, hvordan listestemmerne tildeles og dermed i hvilken rækkefølge, medlemmerne af kommunalbestyrelsen bliver valgt.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk