

Se billedserie
Coronakrisen har også sat en brat stopper for den traditionelle forenings-virksomhed, men det lader man sig ikke stoppe af i Alsted-Fjenneslev GI. Her har instruktør Janie Sørensen nemlig sat en virtuel træning op, som man kan tilmelde sig. Indtil nu har mellem fem og 15 deltaget i de forskellige sessioner.
Det er zumba og strong nation, der trænes. Mens zumba efterhånden er godt indarbejdet, er strong ret nyt. Strong kombinerer øvelser med kropsvægt, muskeludholdenhed, høj puls og plyometriske (eksplosiv træning med blandt andet hop) øvelser - alt sammen synkroniseret til original musik, som er specielt designet til at matche de bevægelser der udføres.
Der trænes via zoom, og træningsplanen ser således ud: Strong mandag og torsdag klokken 17-18. Zumba tirsdag klokken 17-18.
Både strong og zumba koster 25 kroner for tre gange, og så får man ni træninger for 50 kroner.
Foreløbig er der planlagt træning også i uge 4 og 5.
Man kan melde sig til på http://www.afgi.dk/Tilmelding-396117.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her