27. oktober 2020
Malene Frandsen fra Nordea repræsenterede bidragyderne, da Sorø Gymnastik Forening indviede det nye luftgulv. Hun holdt sig dog fra vejrmøller og flikflak. Foto: Bjarne Stenbæk
Malene Frandsen fra Nordea repræsenterede bidragyderne, da Sorø Gymnastik Forening indviede det nye luftgulv. Hun holdt sig dog fra vejrmøller og flikflak. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indvielse af luftgulv til 140.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indvielse af luftgulv til 140.000 kroner
Sorø - 01. oktober 2020 kl. 15:06
Af Bjarne Stenbæk

Et nyt luftgulv pumpes nu op, når gymnasterne fra Sorø Gymnastik Forening kommer til træning i Sorø Hallen. Cirka 140.000 kroner står luftgulvet i, og det er for mange penge for en forening, men heldigvis har gymnasterne kunnet hente fondsstøtte. Brand af 1848 har givet 50.000 kroner, mens der er kommet 40.000 kroner fra Trelleborgfonden, 20.000 kroner fra Egholt Fondet og 10.000 kroner fra Nordea Fonden. De sidste 20.000 har foreningen selv lagt til.

- Der er rettere sagt tale om et halvt gulv, og målet er, at vi med tiden får et fuldt luftgulv, siger formanden for Sorø Gymnastik Forening, Niels Eschricht Jensen, der allerede har søgt penge i DIFs og DGIs foreningspulje.

- Gulvet kan pumpes op til forskellige hårdhedsgrader alt efter, hvad man skal bruge det til, men for elitegymnasterne har gulvet - selv om det er hårdt pumpet - den fjedrende effekt, der betyder, at vi nu kan træne fire gange så meget som tidligere uden at slide mere på gymnasterne. Den tekniske træning får derved er solidt skud saltvand.

- I Danmark er vi generelt set ikke så gode til at springe, fortsætter han.

- Med det nye gulv skal vi gerne kunne vise, at vi bliver bedre end de andre til netop spring.

Efter endt træning »piftes« gulvet, så det efterfølgende kan rulles op på en vogn. Det er EuroGym i Ringsted, der har leveret gulvet, der altså både kan bruges til børnenes kolbøtter og elitegymnasternes træning. Gulvet kan pumpes op på 10-15 minutter, og det er meningen, at det også skal anvendes af Pedersborg GI og Sorø Privatskole.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk