11. december 2017
Ida Raagart (tv.) og Kathrine Ottosen undersøger materialet fra frikirkens børneklub, mens Pia Daugaard fortæller om arbejdet. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Ida Raagart (tv.) og Kathrine Ottosen undersøger materialet fra frikirkens børneklub, mens Pia Daugaard fortæller om arbejdet. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ida og Kathrine som frivillige rollemodeller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ida og Kathrine som frivillige rollemodeller
Opdateret 11. oktober 2017 kl. 10:57
Sorø - 10. oktober 2017 kl. 17:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

14 organisationer fik kontakt med 1. g'erne på Sorø Akademi. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Frivilligt arbejde er in. I hvert fald, hvis man skal tro det fingerpeg, der blev givet på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter tirsdag. Her mødte eleverne i 1.g 14 organisationer, der bød sig til med forskellige muligheder for frivilligt arbejde. Det samlede antal aftaler og interesse-tilkendegivelser løb op i 134.

17-årige Ida Raagart og 16-årige Kathrine Ottosen var to af de elever, der fandt sig en fremtidig fritidsbeskæftigelse. Pia Daugaard fra Sorø Frikirkes børneklub stod nemlig klar med det rigtige tilbud. Hver onsdag fra kl. 18.30-20.00 skal de være ledere i klubben, der går fra 2.-6. klassetrin og i øjeblikket tæller 17 børn.

- Vi havde ikke aftalt noget, da vi kom til frivilligdagen, men gik rundt og undersøgte, hvad der var af muligheder, fortæller Ida.

- Det betyder noget, at du kan gøre en indsats, der gør andre glade, siger Kathrine.

- Vi har jo selv været børn og har der nydt godt af, at andre gjorde noget for at give vores hverdag et spændende indhold.

De to fra henholdsvis Slagelse og Køge og er kostelever på Sorø Akademi.

Og de får noget at leve op til, for Pia Daugaard lagde ikke skjul på, at børneklubben har ledere, der er omkring d e40 år, og derfor søger klubben lidt yngre medhjælpere, som børnene nemmere kan spejle sig i, så en af opgaverne for Ida og Kathrine er at agere rollemodeller. Men de skal også kunne deltage i en fodboldkamp, stå for konkurrencer og tumle med børnene - eller tage en snak, når det er nødvendigt

- Vi har i forvejen læsetid fra klokken 18.00-20.00, men vi mener ikke, at det bliver noget problem. Det kan vi planlægge os ud af og lave flere af lektierne de andre dage, så vi kan gå onsdag, siger Ida, der også er aktiv i Venstres Ungdom.

Begge samlede i øvrigt også ind ved Røde Kors-indsamlingen for nylig.

Og netop Røde Kors var også et tilløbsstykke for de unge.

- Vi har fået skrevet 18 op enten som besøgsvenner, gå-tur-venner, som journalist og medredaktør på hjemmesiden og medhjælpere i tøj- eller møbelbutikken, fortæller lokalformand Hans Lambæk Nielsen. Og Niels Mortensen fra lokalbestyrelsen føjer til:

- Vi oplever en stor interesse hos de unge for at give et nap med. Da vi havde landsindsamling, blev 25 af ruterne dækket af elever fra Sorø Akademi. Akademiet stillede med ikke færre end 50 indsamlere.

En af årsagerne til, at det går godt med at rekruttere unge hjælpere, er de frivillig-ambassadører, der er på akademiet. Syv i alt. En af dem er Matias Lang Sørensen.

- Vi har været med til at organisere Stafet for Livet på Grønningen og Røde Kors-landsindsamlingen, og det har været fedt, at så mage har meldt sig, siger han.

- Men vi har også opgaver med at koordinere andre former for frivilligt arbejde.

De syv ambassadører har en tæt kontakt til Frivilligcenter Sorø, hvor centerleder Lone Lisborg er glad for samarbejdet.

- Det har virkelig været en styrke, at vi på den måde har kunnet komme i kontakt med mange af de unge, der er i området, siger Lone Lisborg.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk