6. maj 2021
Formand for Dianalund Centerforening, Charlotte Hjerpsted, er glad for, at der kommer en politistation i Dianalund, men hun er ikke sikker på, at Dianalund Centret er den bedste placering.Foto: Charlotte Koefoed
gallery icon

Se billedserie

Formand for Dianalund Centerforening, Charlotte Hjerpsted, er glad for, at der kommer en politistation i Dianalund, men hun er ikke sikker på, at Dianalund Centret er den bedste placering.Foto: Charlotte Koefoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her får borgerne snart egen politistation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her får borgerne snart egen politistation
Sorø - 15. april 2021 kl. 11:09
Af Lene Berthelsen

Med den flerårsaftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi, som politikerne på Christiansborg har indgået, er det besluttet, at der skal oprettes nye nærpolitienheder i Danmark, så politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kan komme endnu tættere på borgerne lokalt.

arrow Læs også: Politistation på vej til Hundige

For Sorø Kommune betyder det, at der i løbet af dette år kommer en helt ny bemandet nærpolitistation i Dianalund, og samtidig bliver den nuværende nærpolitistation i Sorø udbygget med flere medarbejdere og længere åbningstider.

Tre flere til Sorø

Alt i alt kommer der fem ekstra faste betjente til kommunen. Tre af dem skal til nærstationen i Sorø, hvor der i forvejen er fire betjente fast tilknyttet.

- Vi skal have fundet mere kontorplads her på rådhuset, men det er man også begyndt at kigge på, siger Torben Christensen, der har været ved politiet i Sorø siden 1999.

Åbningstiden på Sorø-stationen vil i første omgang blive udvidet med mindst 19 timer ugentligt, og på sigt er det tanken, at politistationen skal have samme åbningstider som rådhuset.

Ser på centret

De to øvrige skal til Dianalund, hvor der arbejdes på at finde en centralt beliggende placering til den nye nærstation.

- Det her er faktisk en opnormering i forhold til, hvordan forholdene var, da jeg kom til Sorø i 1999. Da var vi fem mand i Sorø og så to landbetjente (Dianalund og Stenlille, red.), siger Torben Christensen.

Politidirektør hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Lene Frank, oplyser, at der arbejdes på, at nærstationen i Dianalund for en central placering i Dianalund Centret, og at den vil have åbent for betjening af borgerne mindst én gang om ugen. Derudover skal de to betjente arbejde med forebyggende og tryghedsskabende indsatser generelt i den nordlige del af kommunen.

Borgerhus er bedre

Formand for Dianalund Centerforening, Charlotte Hjerpsted, hilser det velkomment, at der nu kommer fast politi til området igen:

- Det er da dejligt, at politiet bliver synligt i området, men om Dianalund Centret er den bedste placering er jeg nu ikke sikker på. Vi vil jo helst have butikker i lokalerne, så vi kan trække kunder til. Derudover er det jo konceptet, at man er med i centerforeningen og bidrager økonomisk til markedsføring. Jeg er ikke sikker på, at statskassen er indstillet på at bidrage til det, siger Charlotte Hjerpsted.

Hun mener, at Dianalund Borgerhus ville være en mere optimal placering:

- Og det er jo stadig meget centralt i byen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi forventer, at de praktiske rammer omkring de to stationer vil være på plads i løbet af sommeren, og at alle nye medarbejdere vil være tiltrådt inden årets udgang.

Når alt er klart, vil der blive inviteret til åbent hus, så borgerne kan komme forbi og hilse på.

arrow Se kort: Her placeres nye nærpolitistationer
15. april 2021 kl. 09:32 Opdateret: kl. 10:18
arrow Politiet rykker til Asnæs: Borgmester jubler
15. april 2021 kl. 09:17 Opdateret: kl. 09:17
arrow Ti mand stor politienhed skal placeres ved Motalavej
15. april 2021 kl. 09:08 Opdateret: kl. 09:39
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk