6. marts 2021
Branden har ikke ødelagt mere, end at det eksisterende hus, der i øvrigt er bevaringsværdigt, kan reddes. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Branden har ikke ødelagt mere, end at det eksisterende hus, der i øvrigt er bevaringsværdigt, kan reddes. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Granell: Brændt Birkely kan godt sættes i stand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Granell: Brændt Birkely kan godt sættes i stand

Såvel Birkely som Alléhuset bliver indflytningsklar i år, siger ejer Denis Granell. Og byggeri på Faktagrunden vil stå klar i 2022.

Sorø - 23. februar 2021 kl. 14:03
Af Lene Berthelsen

Den del af Birkely, der brændte torsdag i sidste uge, er ikke mere ødelagt, end at den kan renoveres og bygges op i samme stil.

Det siger Denis Granell, DG Ejendomme, der er ejer af såvel Birkely som Alléhuset, der begge er bevaringsværdige bygninger.

Det var Denis Granell, der sammen med en ansat, selv opdagede branden ved arbejdsdagens slutning torsdag:

- Det er mig en gåde, hvordan branden er startet. Det var oppe under taget, og der havde vi ikke været oppe og arbejde. Så det er mærkeligt, men det må de brandtekniske undersøgelser jo afklare, siger han.

Nye vinduer i

Håndværkerne var kommet langt med renoveringen af bygningen, så Denis Granell anslår, at branden har sat dem to-tre måneder tilbage i arbejdet med lige den del af byggeriet:

- Men indtil alt er afklaret omkring brand og forsikring, kan vi jo arbejde videre med resten af Birkely og Alléhuset.

Ifølge Denis Granell vil såvel Birkely som Alléhuset, der begge skal indrettes til lejligheder, stå klar til indflytning inden udgangen af året. Der bliver i alt godt 20 lejligheder.

Bygningerne vil blive ved med at fremstå, som de gør. Dog vil der blive udskiftet vinduer:

- Vinduerne på Alléhuset ud mod Alléen bevarer vi. De er så flotte. Men i resten af bygningerne bliver der sat nye vinduer i. Kvaliteten af de nuværende er for dårlig på grund af manglende vedligeholdelse. Men man vil ikke kunne se forskel på de gamle og de nye vinduer, forsikrer Denis Granell.

Faktagrunden

Alléhuset er på 1050 kvm. - bygget i 1841 som syge- og arbejdsanstalt. Birkely rummer 1000 kvm. - bygget i 1878 som behandlingssted for sindslidende.

Granell har også købt Faktagrunden, der ligger mellem Storgade og Dalsgaards Allé. Her vil der også inden længe komme til at ske noget, fortæller han:

- Jeg forventer at have byggetilladelsen om en måneds tid. Og byggeriet på Faktagrunden vil blive færdigt i løbet af 2022.

På Faktagrunden skal der opføres en lejlighedsblok i tre-en-halv etager i gule mursten.

Et byrådsflertal har givet dispensation fra lokalplanen, så der kan bygges i en højde på op til 15 meter.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk