16. februar 2019
Sorø Privatskole har klaret sig fint i skoleåret 2017-18. Arkivfoto
Sorø Privatskole har klaret sig fint i skoleåret 2017-18. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt resultat på privatskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt resultat på privatskolen
Sorø - 17. januar 2019 kl. 19:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sorø Privatskole klarede sig i skoleåret 2017-18 bedre end forventet. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Skolens 9. klassetrin opnåede et karaktergennemsnit på 8,5, og det er 1,5 over landsgennemsnittet, skriver skolen i en pressemeddelelse.

Mange af oplysningerne om landets skoler kan findes på uddannelsesstatistik.dk. Her kan man eksempelvis se, at privatskolens resultat ved eksamen i 2018 er 0,6 over det, der var forventet i sammenligning med elever med samme baggrund det år.

- Statistikken viser også, at 95,1 pct. af eleverne på Sorø Privatskole i skoleåret 2016-2017 begyndte på en ungdomsuddannelse, hvilket er 12,2 pct. højere end landsgennemsnittet, skriver skolen.

- Vi har fokus på, at hver enkelt elev opnår det bedst mulige karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve, så den pågældende elev bagefter har de bedste muligheder for at komme ind på den ungdomsuddannelse, som de ønsker, siger Nanna Kofoed Øhrgaard, der er skoleleder på Sorø Privatskole, i pressemeddelelsen.

Som privatskole indberetter Sorø Privatskole ikke de samme data til Undervisningsministeriet, som de kommunale skoler gør. Derfor står der ikke noget i uddannelsesstatistikken omkring elevfravær og elever med højst trivsel på Sorø Privatskole. Sorø Privatskole oplyser i meddelelsen, at elevfraværet var 3,7 pct. i skoleåret 2017-2018, som er væsentligt under landsgennemsnittet på 6. pct. I forhold til elever med højst trivsel, så fik Sorø Privatskole en social og faglig trivsel på 96,2 pct. i Undervisningsministeriets trivselsundersøgelse i skoleåret 2017-2018, hvilket er 3,7 pct. bedre end landsgennemsnittet.

Sorø Privatskole, der blev grundlagt i 1887, havde 675 elever i skoleåret 2017-2018. Det er 368 elever mere end landsgennemsnittet på en skole.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk