11. december 2019
Man kan donere lommetørklæder til kunstmuseets arrangement 8. december. Privatfoto
Man kan donere lommetørklæder til kunstmuseets arrangement 8. december. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giv et lommetørklæde til ensomheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giv et lommetørklæde til ensomheden
Sorø - 03. december 2019 kl. 21:44
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et arrangement, der ikke mindst sætter fokus på ensomheden, når kunstneren Astrid Gjesing gæster Sorø Kunstmuseum søndag den 8. december fra kl. 14.00-16.00. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

- Et af indslagene i eftermiddagens arrangement er, at vi broderer udsagn om ensomhed på lommetørklæder, fortæller Astrid Gjesing og understreger, at man sagtens kan deltage uden at være den store brodøse, som det rent faktisk hedder, når man beskæftiger sig med den slags. Et ord, der må siges at passe ret godt til »Sproghospitalet«, som arrangementet holdes i tilknytning til.

- Men det betyder også, at vi skal have nogle lommetørklæder at brodere på. Da vi holdt et tilsvarende arrangement på Kvindemuseet i Aarhus, fik vi doneret flere hundrede lommetørklæder. Nu er Aarhus en noget større by, men vi håber, at nogle af borgerne i byen har lyst til at give et lommetørklæde eller to til det gode formål - lommetørklæder kan afleveres på Sorø Kunstmuseum, Storgade 9.

Astrid Gjesing fortæller videre, at hun selv er dårlig til at brodere, men broderiet skal også ses som en samtaleformidler.

- Der sker noget, når vi får noget i hænderne, så bliver samtalen ofte enkel og konkret, siger hun.

Arrangementet indledes med en samtale mellem Astrid Gjesing og litteraten Ida Bencke om Gjesings arbejde med svære emner som for eksempel ensomhed.

Det koster 125 kr. at deltage - er man medlem af Sorø Kunstmuseums Venner, er prisen 100 kr. Betalingen dækker også kaffe og kage samt adgang til museet. Billetter kan købes på Billetto eller i museets butik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk