17. september 2019
Gildernes hus ligger her på Møllevej i Sorø. Privatfoto
Gildernes hus ligger her på Møllevej i Sorø. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gilderne: Ingen hemmelige ritualer her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gilderne: Ingen hemmelige ritualer her
Sorø - 18. marts 2019 kl. 12:45
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er tilsyneladende mange fordomme i Sorø om, hvad Sct. Georgs Gilderne egentlig er. Fordommene er, at det er noget med hemmelige ritualer i et lukket miljø.

Michael Holst, der sidder i bestyrelsen i Sct. Georgs Gilderne i Sorø, er ærgerlig over, at mange mennesker tænker sådan om Gilderne. For sådan er virkeligheden slet ikke, pointerer han overfor Dagbladet og Sjællandske:

- Gildebevægelsen er åben for alle - uden hensyn til oprindelse, race eller tro, og det er en platform for medlemmernes personlige udvikling. Det er også et forum for kammeratlig og socialt samvær, fortæller Michael Holst.

Sct. Georgs Gilderne i Sorø består af to grupper. Et for både mænd og kvinder og et udelukkende for mænd. Der holdes ca. 10 Gildehaller om året.

- Her bekræfter vi hinanden i af være gode samfundsborgere og har efterfølgende spisning og socialt samvær. Og det har intet med hemmelige ritualer at gøre, siger Michael Holst.

For medlemmerne er der en række aktivitetstilbud.

Blandt andet et Torsdags-hold, hvor nogle seniorer samles i huset på Møllevej hver anden torsdag for at vedligeholde huset og dyrke kammeratskabet.

Medlemmerne bliver også tilbudt foredrag, virksomhedsbesøg, petanque-spil etc.

Sct. Georgs Gilderne laver en række eksterne aktiviteter, som skal generere midler til Good-Turn- kassen, hvorfra spejdere og andre med sociale behov kan søge midler. Hvert år uddeler Sct. Georgs Gilderne omkring 20-30.000 kroner.

Hvis man vil vide mere om Gildernes arbejde, kan man skrive til kontakt@soroegilderne.dk. Man kan også finde dem på Facebook under navnet »Sct. Georgs Gilderne Sorø«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk