25. september 2018
Jørgen Steen Jensen ejer virksomheden Sjællands Lastvognsophug ApS. En tvist med Sorø Kommune er nu endt i retten. Foto: Jens Wollesen
Jørgen Steen Jensen ejer virksomheden Sjællands Lastvognsophug ApS. En tvist med Sorø Kommune er nu endt i retten. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Giftigt affald: Uenighed overlades til retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Giftigt affald: Uenighed overlades til retten
Sorø - 14. september 2018 kl. 13:55
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Første dag i den civile retssag om giftige betonbrokker fra nedrivningen af Frederiksberg Skole endte med stor uenighed mellem sagens to parter. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Sorø Kommune vil have lov til at udføre en såkaldt selvhjælpshandling. Kommunen vil afhente betonaffaldet fra den nuværende placering hos Sjællands Lastvognsophug ApS i Fulby og bortskaffe materialerne på virksomhedens regning. Men det er Sjællands Lastvognsophug imod. Virksomheden mener, at der først skal tages nye prøver af en uvildig syns- og skønsmand.

Sorø Kommune og Sjællands Lastvognsophug kunne ikke blive enige på det første møde i den civile retssag. Det betyder, at Retten i Næstved skal afgøre, om der nu skal tages nye prøver eller ej. Det sker på et nyt retsmøde fredag den 28. september.

Håkun Djurhuus er advokat for Sjællands Lastvognsophug. Han mener, at de giftige betonbrokker er sagens vigtigste bevis.

- Hvis man kører materialerne væk uden en syns- og skønsrapport, så forsvinder beviserne også. Så vi synes, at der skal en uvildig syns- og skønsmand ud, siger Håkun Djurhuus.

Men for Sorø Kommune er det vigtigste at få lov til at udføre selvhjælpshandlingen uden først at vente på en syns- og skønsrapport. Det fortæller Morten Olesen, der er kommunens chef for teknik, miljø og drift.

- Vi synes jo, at der ligger et langt forløb og en masse prøver, der peger i retning af, at nu skal der ske noget, så sagen kan blive bragt til en afslutning, siger Morten Olesen.

Advokat Håkun Djurhuus har lagt op til, at hver part foreslår 10 steder i materialerne, hvor der skal tages prøver, og ud fra forslagene udvælger syns- og skønsmanden selv 10 prøvesteder.

Ifølge advokaten kan resultaterne fra sådan en syns- og skønsrapport være med til at afgøre sagen, inden den rigtigt er kommet i gang.

- Vi vil have en syns- og skønsmand til at tage prøverne de rigtige steder. I min opfattelse er en uvildig syns- og skønsrapport afgørende for den her sag, siger Håkun Djurhuus.

Morten Olesen fra Sorø Kommune mener slet ikke, at nye prøver og en syns- og skønsrapport spiller så central en rolle i sagen.

- Vi synes, det mest afgørende er at få bragt sagen til en ende. Og det er det, vi har bedt om at få lov til, siger Morten Olesen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk