11. december 2018
Foredragsholder Niels Bendsen med et gårdmaleri ved et møde på biblioteket i Brovst. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Foredragsholder Niels Bendsen med et gårdmaleri ved et møde på biblioteket i Brovst. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gårdmaleriet hjalp på selvforståelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gårdmaleriet hjalp på selvforståelsen
Sorø - 11. marts 2018 kl. 08:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 15. marts klokken 19 kommer arkitekt Niels Bendsen, Hjørring, til forsamlingshuset i Lynge for at fortælle om et kulturhistorisk emne, nemlig gårdmaleriet. Det skriver DAGBLADET og Sjællanske.

Det er Historisk Forening for Vestsjælland, der i samarbejde med »Ka' du huske« (lokalhistorisk forening for Lynge Sogn) og Folkeuniversitetet i Sorø har arrangeret foredraget.

Fra midten af 1800-årene og frem til slutningen af 1960'erne er der i Danmark blevet malet mindst 250.000 gårdmalerier.

Der har hængt et gårdmaleri på stuevæggen i de fleste landbohjem. Maleriet har været et bevis for gårdejeren og hans familie på, hvad de ved hårdt arbejde havde skabt. Det har styrket deres selvforståelse og øget deres selvværd.

Gårdmalerne var ikke uddannet på kunstskoler eller akademier. De var selvlærte og havde for størstedelens vedkommende deres rødder i landbefolkningen.

Foredraget i Lynge bygger på registreringen af cirka 2.500 gårdmalerier, 6.000 skitser og godt 100 malere, der har virket i Nordjylland.

Niels Nyborg Bendsen er født i 1943. Han er uddannet murer og bygningskonstruktør, og blev ansat som arkitekt ved Vendsyssel Historiske Museum i perioden 1969 til 2006.

Gennem arbejdet på museet i Hjørring fik han interesse for gårdmalerier og de malere, der udførte disse. Denne interesse betød, at han senere fik stablet et projekt på benene i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.

Foredraget holdes i Lynge Forsamlingshus, Topshøjvej 2 i Sorø. Entré er 50 kroner pr. person.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk