14. april 2021
Sådan så arealet omkring Rørstensgården ud inden udstykningen. Illustration: Sorø Kommune
Sådan så arealet omkring Rørstensgården ud inden udstykningen. Illustration: Sorø Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gård-udstykning giver millioner til kommunekasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gård-udstykning giver millioner til kommunekasse
Opdateret 03. april 2021 kl. 07:42
Sorø - 03. april 2021 kl. 06:24
Af Bjarne Stenbæk

Rørstensgården på Frederiksberg i Sorø er en rigtig god forretning for Sorø Kommune. Gård og jord købte kommunen i 2004 for 1,5 millioner kroner.

På det seneste møde i kommunalbestyrelsen kunne politikerne nikke ja til, at der kommunen indkasserer henholdsvis 5 og 22,5 millioner kroner. Altså i alt 27,5 millioner kroner. De 5 millioner kroner kan disponeres til andre formål, men 22,5 millioner kroner lægges i kassen.

Pengene stammer fra den såkaldte etape 3. Etape 1 og 2 har allerede i 2020 givet 15,5 millioner kroner.

Rørstensgården består i alt af 12 parceller, hvoraf fire sælges som storparceller til udviklere, og de øvrige otte parceller sælges over fire etaper som parcelhusgrunde.

I etape 1 og 2 er alle grunde pånær to overdraget til køberne. Der er underskrevet købsaftaler for alle grunde i etape 3. Derudover forventer kommunen, at der i nær fremtid indgås aftale om salg af de sidste to storparceller.

I 2021 foreligger der underskrevne aftaler for i alt 18,8 millioner kroner. De penge kommer fra salget af alle grunde i etape 3, fra salget af to storparceller og fra salg af de resterende to grunde fra etape 1 og 2. De 8,9 millioner af de 18,8 millioner kroner vedrører salget af de to storparceller. Her afhænger den underskrevne købsaftale af, at ændringerne i lokalplan SK70 godkendes.

De sidste to storparceller er endnu ikke solgt, men de vurderes til at kunne indbringe 8,7 millioner kroner. Det er årsagen til, at beløbet i alt når op på 27,5 millioner kroner.

I etape 1, 2 og 3 samt i de fire storparceller er alt færdigbyggemodnet, og alle udgifterne i den forbindelse er dermed også klaret. Der resterer nu kun genopretning af kantsten, endelig slidlag på fortove og veje, udgifter til udskiftning ag faskiner, udgifter til ejendomsmæglersalær, udgifter i forbindelse med overdragelse til grundejerforeningen og mindre udgifter til forsyningsselskaber indtil overdragelse til købere.

I alt forventes det at løbe op i 3,75 millioner kroner. Her skal de 1,9 millioner kroner betales i 2021. 1,3 millioner kroner forfalder i 2022 og 550.000 kr. i 2023.

- Byggemodningen af etape 4 er sat på hold, fortalte borgmester Gert Jørgensen ved det virtuelle politiske møde.

- Vi har kommuneplanlagt arealet, men ikke lokalplanlagt det endnu. Når det er sat på hold, skyldes det en klagesag over, at der skulle graves grus tæt ved, hvor også hasselmusen lever. Hasselmusen vandt, så der bliver ikke gravet grus.

Etape 4 er en mulighed at gå videre med, men der er muligheder på begge side af Skælskørvej. Det kan også være, at politikerne vælger at gå videre i Stenlille eller i Dianalund, hvor der dog allerede er planer for Pilegårdstrekanten.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk