1. april 2020
Lørdag i Hallen har ramt lige i plet. Bueskydning er en af de populære aktiviteter. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lørdag i Hallen har ramt lige i plet. Bueskydning er en af de populære aktiviteter. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fuld gas: 533 børn til Lørdag i Hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fuld gas: 533 børn til Lørdag i Hallen
Sorø - 19. januar 2020 kl. 14:15
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag blev der sat ny deltagerrekord. Den gamle rekord blev slået med 50 deltagere. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Lørdag i Hallen har ramt lige i plet. Lørdag kunne arrangørerne dårligt få hænderne ned. 533 børn valgte nemlig idræt og socialt samvær denne lørdag aften, og dermed var det lige før, at den røde lygte måtte hænges ud.

- Du kan godt sige til byrådet, at for vores skyld må kommunen gerne bygge en hal til, lød det med et smil fra arrangementets formand, Børge Madsen.

- Vi har eksempelvis måttet vælge basketball og volleyball fra, fordi der ikke er plads til alt det, vi gerne ville give børnene mulighed for at prøve. Alle lokaler i hallen er i brug.

Deltager nummer 500

Det var 12-årige Martin Josefsen fra Bjernede, der blev deltager nr. 500 lørdag aften, og han kunne dermed gå gratis ind. Ellers koster det 30 kroner at deltage.

- Jeg er tit med, når der er Lørdag i Hallen, fortæller Martin.

- Det er sjovt. I aften er jeg her sammen med en ven, men her er der jo mange at være sammen med. Til hverdag går jeg til fodbold i Team AS. Her deltager jeg mest i fodbold, badminton og bordtennis.

Det koster som nævnt 30 kroner at komme ind.

- Vi synes, det er vigtigt, at børnene lærer, at tingene ikke er gratis, siger Børge Madsen.

- Men omvendt må det heller ikke koste så meget, at det afholder nogen fra at deltage. I aften har vi for eksempel lejet en minigolfbane, og selv om de 35 ledere er her på frivillig basis, får vi sådan en aften nok et underskud på 8.000-10.000 kroner. Men vi har godt støtte af fonde og kommune, så det går jo alligevel. Og når jeg ser de 533 glade børn, må jeg sige,m at pengene er givet godt ud.

Der er også en del anskaffelser. Airtracken ejer Lørdag i Hallen sammen med PGI og SOR, og hver fodboldbane, der lægges ud, koster mange tusind kroner - og næste gang, der er lørdag den 22. februar, lejes der en rallysimulator, så deltagerne kan få en fornemmelse af, hvordan det er at køre rally.

Klasse-arrangement

35 voksne er med som hjælpere. Blandt dem er Frederikke og Lise, der kommer helt fra Taastrup.

- Vi er ansat i Nike, og vi har Nike Community, hvor vi tager rundt og hjælpe i lokale samfund med forskelligt frivilligt arbejde, fortæller de.

- Vi er fire med i Sorø i aften. Det skyldes mest den outlet-butik, Nike har i Ringsted. Men det er rigtig sjovt at være med til. Der er godt nok gang i den.

På Sorø Borgerskole har klasserådet i 4.B fået den idé at benytte Lørdag i Hallen som klasse-arrangement.

- Vi samledes på skolen klokken 16 og lavede pizza sammen, fortæller Trine Jandorf, der er med i klasserådet.

- Det kan være svært at få klasse-arrangementer passet ind i en travl hverdag. Det her var en god måde at afvikle et arrangement på. På to timer var det klaret på skolen, og så kunne børnene tage videre til Lørdag i Hallen. Vi er et par forældre, der har meldt os som hjælpere ved arrangementet. De øvrige kunne køre hjem og holde lørdag aften - og skal så kun tænke på at få hentet børnene, når de er færdige i hallen.

Det er sjovt

En dreng spørger Børge Madsen, om han må gå ud af hallen og så komme ind igen.

- Nej, den går ikke, svarer Børge.

- Der hænger også opslag om, at hvis I forlader hallen, er I gået hjem. Ellers kan vi ikke holde styr på tingene.

Hjælperne har ansvaret for børnene, så længe de er i hallen. Når de er gået fra hallen, er børnene igen forældrenes ansvar.

13-årige Elena er til Lørdag i Hallen sammen med Asta på 12, Katharina på 13 og Iben på 13.

- Det er simpelthen bar hy7ggeligt at være her, siger Elena, og Iben supplerer:

- Her kan vi være sammen med vennerne. Vi fire er veninder, så for det meste er vi sammen.

Samme svar giver Nicholas på 12 år.

- Det er sjovt, det her. Jeg og mine venner kommer hver gang. Det bedste er at spille fodbold.

I cafeteriet har holdet fra Café K med den nye forpagter Karianne Andersen i spidsen fået sin ilddåb. Udover de mange andre tilbud kan børnene købe en tallerken lasagne eller pasta og kødsovs for 40 kroner. Men selv om personalet jævnligt må tørre lidt sved af pande, er børnenes kø-kultur forbilledlig, og alt afvikles på bedste vis - præcis, som det er tilfældet med de mange aktiviteter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk