26. juli 2021
Karina Sørensen fra 3F og Helle Rubini fra HK var i Sorø onsdag eftermiddag i forbindelse med Jobpatruljen. Foto: Ulla Grundtvig Brask
gallery icon

Se billedserie

Karina Sørensen fra 3F og Helle Rubini fra HK var i Sorø onsdag eftermiddag i forbindelse med Jobpatruljen. Foto: Ulla Grundtvig Brask
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fritidsjobbere glemmer ofte deres rettigheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fritidsjobbere glemmer ofte deres rettigheder
Sorø - 22. juli 2021 kl. 13:19
Af Ulla Grundtvig Brask

Vidste du, at ansatte under 18 år »kun« må løfte 12 kg og skubbe 250 kg?

Det er faktisk ret vigtig viden, mener Christine Bruun, som koordinerer Jobpatruljen, der i disse uger turnerer rundt på Sjælland og guider både unge fritidsjobbere og deres arbejdsgivere. Jobpatruljen er et samarbejde mellem en række fagforeninger.

- Sidste år kunne vi konstatere, at hver 4. af de unge, vi talte med, løftede eller skubbede mere end de må ifølge den gældende lovgivning. Det er et stort problem, for selvom man er ung, rask og stærk skal man være opmærksom på, at arbejdslivet er langt. DerI Sorø var det Karina Sørensen fra 3F og Helle Rubini fra HK, der gik nogle ture ad Storgade for at komme i dialog med både de unge og deres chefer.

- Generelt er det sådan, at de unge mellem 13 og 17 år ikke ved så meget om deres rettigheder. Det er deres første job, og det er ikke alle, der har forældre, som guider dem, siger Karina Sørensen fra 3F.

Typisk aner de helt unge for eksempel ikke, at de skal have en ansættelseskontrakt.

- Noget, som er ret populært hos nogle arbejdsgivere, er prøvevagter. Altså at den unge skal komme uden løn nogle timer, inden de bliver ansat. Det er ikke okay, når man udfører et stykke arbejde, pointerer Karina Sørensen.

Karina Sørensen fra HK fortæller, at mange unge fritidsjobbere ikke ved, om de er berettiget til løn under sygdom.

- Hvis man får en skade på foden i en håndboldkamp og ikke kan passe sit arbejde, er det da godt at vide, at man eventuelt har mulighed for at lå løn, mens man er sygemeldt, siger hun.

Fagforeningerne mener, at det er vigtigt med en god start på arbejdsmarkedet. Men det er ikke for at hverve medlemmer, at Jobpatruljen eksisterer, præciserer Karina Sørensen.

- Det er en oplysningskampagne, og formålet er ikke nye medlemmer, siger hun.

Du kan læse mere om indsatsen og de unges rettigheder på www.jobpatruljen.dk

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk