21. maj 2019
På det grønne område Grønningen i Sorø skal der etableres et streetsportanlæg. Frank Nielsen skal være bindeleddet mellem miljøet og foreningslivet. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

På det grønne område Grønningen i Sorø skal der etableres et streetsportanlæg. Frank Nielsen skal være bindeleddet mellem miljøet og foreningslivet. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frank vil samle skatere og parkour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frank vil samle skatere og parkour
Sorø - 08. december 2018 kl. 09:12
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frank Nielsen har været skater en stor del af sit liv.

- Vi var en gruppe unge, der begyndte at skate i slutningen af 1980'erne, da det blev populært at køre på skateboard. Jeg tror, jeg brugte to måneder på at sætte et ollie kickflip. Det var fedt, fortæller 41-årige Frank Nielsen til DAGBLADET og Sjællandske.

Han er opvokset i Fjenneslev og har nu stiftet familie i Sorø.

I ungdomsårene brugte han meget tid på at øve sine tricks på en skaterrampe af træ ved Sorøhallen. Den stod omtrent dér, hvor den nye del af hallen siden er blevet bygget.

I dag er trærampen væk, og byens skatere har heller ikke et fast samlingssted.

Men det forsøger Sorø Sportsråd at ændre på.

Sportsrådet har sikret finansiering til et nyt streetsportanlæg på Grønningen ved Fægangen.

Anlægget kommer blandt andet til at omfatte en nedgravet skaterbowle af beton og muligvis også en parkourbane.

Der er allerede etableret en multibane på det asfalterede areal. Anlægget forventes at være færdigt omkring sommer 2019, og Frank Nielsen er udset til at få en central rolle i forbindelse med arbejdet.

Han skal fungere som bindeled mellem foreningen SOR IF og streetsport-miljøet. Frank Nielsen er allerede parkour-instruktør i foreningen.

Det bliver hans opgave at forsøge at samle skatere og parkour-udøvere og skabe et fællesskab, som formelt set skal høre under SOR IF.

På den måde skal det nye anlæg på Grønningen blive til et naturligt samlingssted i miljøet.

Den rolle har han det rigtig godt med.

- Jeg har selv taget rollen, fordi jeg er interesseret i, at der kommer et streetsportanlæg i Sorø. Det er på grund af min interesse for miljøet, at jeg gør det, siger Frank Nielsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk